Smerten stiger med sygdomsprogression
Smerte er et udbredt sclerosesymptom, men det giver sig udslag i mange typer. Nyt studie gradbøjer smertetyper ved at sammenholder kliniske undersøgelser og spørgeskema. Det åbner for en ny måde at måle smerte på, og viser en tydelig kobling mellem nervesmerter og sygdomsprogression.
Et svækket syn, træthed og balanceproblemer er hyppige sclerosesymptomer. Men smerte er mindst ligeså udbredt et symptom, der har store konsekvenser for sclerosepatienters dagligdag.
Smerte er dog ofte svært at beskrive for patienter - såvel som svært at diagnosticere og behandle for læger.
Alsidige smerter
Smerte opfattes typisk forskelligt og kan være meget alsidig – ikke kun fra patient til patient, men også hos den samme patient fra tid til anden.
Smerte i forbindelse med sclerose kan klassificeres både i forhold til, hvorfra de udgår (muskler, ryg, nerver), men også ud fra hvordan de opleves (brændende, stikkende, kronisk, pludselige) og den underliggende årsag til dem (spasticitet, bevægelsesproblemer osv).
Den brede palet af smerteoplevelser kan forklare, hvorfor der er så stor variation af rapporterede smertetilfælde:
Mellem 40% og 86% af sclerosepatienter fortæller om en eller anden form for smerte.
Svært at måle smerte
Overraskende nok har det vist sig, at op mod halvdelen af alle sclerosepatienter med smerte går ubehandlet rundt. Hovedårsagen er, at det er svært at forklare og måle smerte.
Man har forsøgt at udvikle flere værktøjer til at identificere smerter, f.eks. til at sondre mellem ’neuropatiske’ smerter (nervesmerter) og ’nociceptive’ smerter (smerter fra skader i andre vævstyper) – se boks nederst.
Nyt studie forbedrer smerteforståelse
Indtil videre har kun få undersøgelser belyst smerteoplevelser ved at sammenholde kliniske undersøgelser og spørgeskemaer.
Men nu har forskere fra Italien i et nyt studie netop gjort brug af dette. De benyttede detaljerede diagnostiske kriterier for at identificere de forskellige smertetyper hos personer med sclerose.
Og her fandt de ud af, at personer med mere fremskreden sclerose (bl.a. med en højere EDSS score) oftere udvikler neuropatisk smerte.
Desuden viste de, at 4 faktorer øger sandsynligheden for at have/få smerte: a) at være kvinde, b) en højere EDSS score, c) jo højere alder og d) en længere sygdomsperiode.
Ifølge forskerne kan denne undersøgelse være med til 1) at skabe en bedre forståelse af smertebelastninger, og 2) danne grundlag for en forbedring af smertebehandlingen.
Undersøgelsen kort fortalt
- Ud fra et spørgeskema og en klinisk udredning, undersøgte forskerne i dette studie 1.250 personer, der i gennemsnit var 34 år, havde en EDSS score på 3.2 og havde haft sclerose i 8 år.
- Godt 1/3 (34%) blev klassificeret som patienter med egentlige smerter, heraf havde 1/3 af disse ’neuropatiske’ smerter.
- Resultaterne viste, at graden af smerte kunne kobles til køn, sygdomsprogression og alder.
- Samtidig viste det sig, at jo kraftigere neuropatiske smerter, jo højere EDSS score og dermed jo sværere invaliditet.
- Med andre ord var konklusionen, at et mere fremskreden sygdomsforløb var forbundet med en større sandsynlighed for neuropatiske smerter.
- En kort oversigt over studie og resultater findes her.
Smertebegreber
- Nociceptive (perifære) smerter: Ofte lokaliserede smerter, der udgår fra knogler, led, muskler, hud og slimhinder.
- Viscerale smerter: Typisk mere diffuse smerter, der løber rundt i kroppen, fx hjertesmerter til venstre arm eller galdesmerter til højre skulderblad.
- Neuropatiske (centrale) smerter: Opstår og udgår fra nervesystemet som følge af skade eller sygdom. Beskrives ofte som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød.
- Læs mere om smerter her.
