Snackpeber
30. oktober 2015
Kort fortalt
En lynhurtig snack, som både er frisk, sprød og cremet. Den kan laves på 10 minutter og passer perfekt som tilbehør til hvad som helst. Eller som et lille måltid i sig selv.

Fotos og opskrifter af Kasper Vestergaard
Ingredienser:
1 avocado
2 spsk skyr
Saft og skal fra ½ citron
2 tsk agave sirup
1 lille fed hvidløg
Salt og peber
2 snackpebere
1 håndfuld valnødder
Citronmelisse til pynt
Fremgangsmåde:
- Skær avocadoen over på midten, fjern stenen og tag ”kødet” ud og mos det med en gaffel ned i en skål.
- Kom skyr, citronsaft/skal og agave sirup ned i skålen sammen med avocado-kødet. Derefter presses hvidløget og lidt salt og peber tilsættes. Bland det hele godt rundt og smag til - lad det stå og trække lidt.
- Mens blandingen står og trækker, vaskes snackpeberne og skæres over på midten. Fjern alle sten og det hvide fra snackpebernes midte.
- Blandingen fordeles med en ske i de 4 halve snackpebere. Læg dem derefter på et fad.
- Til sidst hakkes valnødder og citronmelisse og drysses ud over snackpeberne.
Velbekomme!
Denne opskrift bringes i samarbejde med MS, KOST & LIVSSTIL. Se mere på www.mskost.dk eller www.facebook.com/mskostoglivsstil
Kogebøgerne kan købes i Scleroseforeningens webshop her.
Relaterede artikler
Der er ingen kommentar endnu