Søskende til mennesker med sclerose er tynget af bekymringer
Når din søskende har sclerose, kan der være mange ting, der fylder. En af dem, der ifølge en ny undersøgelse fra Scleroseforeningen trænger sig allermest på, er bekymringen for din nære.
Scleroseforeningen har for nyligt lavet en undersøgelse blandt pårørende om, hvad der fylder i deres hverdag som pårørende til et menneske med sclerose. En fælles ting for stort set alle grupper af pårørende, er bekymringen for den, der har sclerose. Det gælder også for søskende til mennesker med sclerose, fortæller Dorte Larsen, der er psykolog i Scleroseforeningen.
”Bekymring fylder meget, når det handler om mennesker, vi holder af og elsker. Søskende er familie, og derfor er bekymring en del af forholdet, for eksempel når der er en, der får en kronisk sygdom,” fortæller Dorte Larsen.
Flere af de søskende, der har svaret på undersøgelsen, giver udtryk for bekymring. Det kan både handle om praktiske ting, der skal ordnes for det menneske, man elsker, men det kan også handle om sygdommen.
”Jeg er mest bekymret for, hvordan sygdommen bliver ved med at udvikle sig, og hvad der sker på den lange bane”, fortæller en søskende.
Bekymringerne kan man ikke bare tage væk, men det kan være en hjælp at få mere viden om sygdommen, så man bedre forstår, hvad det handler om, og hvad der kan ske, fortæller Dorte Larsen.
”Man kan selv undersøge mere om sygdommen, eller man kan spørge sine søskende og tale sammen om det det. Viden er det, der hjælper mod bekymringer. Jo mere vi ved om tingene, jo mere ro kan vi få omkring det.”
Fortæl, at du er der
Bekymringerne er ikke det eneste, der fylder, når man er søskende til et menneske med sclerose. Dorte Larsen fortæller, at det problem, de ofte støder på, er at søskende rigtig gerne vil hjælpe, men at deres søster eller bror ikke vil tale om sclerose.
”Man er nødt til at respektere, hvis ens søskende ikke vil tale om deres sclerose. Men man kan måske give sig til kende og sige, at man er der, og at man gerne vil hjælpe og lytte. Det er ikke sikkert, at ens søster eller bror vender tilbage, men så kan man melde sig tilbage på banen igen efter en måned eller to.”
Dorte Larsen foreslår også, at man kan komme med konkrete forslag til sin søskende og for eksempel tilbyde at handle ind eller hente børnene.
Glem den dårlige samvittighed
”Jeg har dårlig samvittighed over min heldige situation”, giver en søskende til et menneske med sclerose udtryk for i Scleroseforeningens undersøgelse. Den følelse er helt normal, for mange ville ønske, at de selv kunne tage en del af byrden, fortæller Dorte Larsen.
”Man kan godt få dårlig samvittighed over, at det ikke er en selv, der har sygdommen. Det er vigtigt at tale med nogen om det, hvis man har det på den måde, så det ikke kommer til at fylde for meget,” siger Dorte Larsen og fortsætter.
”Der er ikke nogen, der har bedt om sclerose, og den, der har sygdommen, kan også få dårlig samvittighed over at være til besvær. Men man kan blive enig med sin søskende om, at det er uretfærdigt, at han eller hun har fået diagnosen, og det er det. Det ville det også være, hvis det var den anden, der havde fået sclerose.”