Spanien: Montebello er et mirakel

Af Kitt Kragelund

”Det har været et fantastisk ophold. Jeg kan mærke, at kroppen er træt på en sundere måde, musklerne er brugte, jeg føler mig stærkere og kan klare mere. Klimaet skal bestemt ikke undervurderes. Lyset og varmen har givet mig en anden form for glæde, det har været motiverende og rart hverken at fryse eller svede.”

Sådan forklarer Katja Svensson, der har levet med sclerose i 15 år, et af miraklerne i sit liv. I januar i år var hun for første gang på et rehabiliteringsophold på Montebello udenfor Malaga i Spanien. Opholdet bød på et individuelt tilrettelagt træningsprogram med mindste to træningsmoduler om dagen.

”Jeg fik en ny chance i en verden, jeg troede, jeg var blevet afskåret fra på grund af sclerosen. På Montebello var jeg i et lukket univers uden alt udenomspjat fra det rigtige liv som rengøring og sociale forpligtigelser, at jeg bedre kunne undersøge, hvad min krop egentlig kan,” forklarer hun.

Sclerose er dårlig samvittighed

Katja Svensson fik diagnosen sclerose i 1999, hvor hun blandt andet fik føleforstyrrelser og næsten mistede synet for en periode. I dag mærker hun træthed, manglende styrke og dropfod på grund af sygdommen.

”Med sygdommen føler jeg, at jeg ha måtte rekonstruere min virkelighedsopfattelse. Det er ikke længere et frit valg, hvor længe jeg vil arbejde, eller om jeg vil have gæster på min fødselsdag. Og så kan livet hurtigt blive en lang række af nej tak og deraf dårlig samvittighed.”

Muligheden for et ophold på Montebello, tog hun imod som et frirum fra hverdagen.

”Jeg forventede at kunne trække stikket ud, have tid til mig selv, ikke skulle prioritere min energi og skulle forholde mig til, om jeg skulle lave mad eller være til for andre. Jeg håbede at få time out, så jeg kunne forholde mig til mig selv, og forhåbentligt få et boost til at komme i gang med mere træning derhjemme også,” forklarer hun.

Sol og træning sætter skub i sagerne

Kulde gør Katja mere stiv i kroppen. Det milde klima, dagligdagen med nemt joggingtøj og ingen forpligtelser udover træningen var tilsammen faktorer, der gav Katja plads til at leve:s

”Det er nemt bare at smide en kjole over hovedet og ikke bruge en masse krudt på at få tøj på. Klimaet er så venligt og indbydende. Jeg føler, at solen løfter mig op. Min krop fungerer nok bedst ved milde temperaturer, så kan jeg gå hurtigere og har det bedre,” siger hun.

Inden opholdet på Montebello trænede Katja kun en gang om ugen hos en fysioterapeut. Den øgede mængde af træning under opholdet giver hende en ny følelse i kroppen:

”På dag tre er jeg fysisk smadret på en ny måde, og jeg er fuld af optimisme. Det er også en mental udfordring, hvor den pludselige mængde af bevægelse på en ny måde, betyder, at jeg bliver konfronteret med de begrænsninger, jeg i hverdagen smidigt styrer udenom. Træningen får alt det skjulte frem. Pludselig skal jeg se i øjnene, på hvilke områder jeg er svag.”

Tager gaven med hjem

Efter tre uger under sydens sol tager Katja hjem, og selvom hun føler sig opladet med mere energi fra solen og træningen, vender virkeligheden brat tilbage i lufthavnen i Malaga. Hun fortæller:

”I bussen til lufthavnen blev jeg allerede mere træt, og i lufthavnen var jeg sur for første gang i tre uger. Jeg var ikke længere i en beskyttet atmosfære med sund mad serveret, ingen forpligtigelse og frihed til mig selv. I security-køen blev jeg træt og frustreret over at jeg skulle kropsvisiteres, have skoene af og hvor hurtigt alt skulle gå. Opholdet har genstartet mit liv og givet mig en ny chance. Jeg mangler at udnytte chancen derhjemme også.”

Tilbage i Danmark følger hun op på de erfaringer, hun har fået om sig selv og sin krop i forhold til træning.

”Jeg forsøger at træne mindst en time hver dag nu. Det fungerer godt, og jeg har stadig et større overskud. Til gengæld mærker jeg mine skavanker mere end jeg gjorde i Spanien, hvor der bare er noget magisk ved klimaet. Den største udfordring er ikke at tage imod gaven, men at tage den med hjem og vedlige holde den. Det arbejder jeg på nu.”