Gå til hovedindhold

Stor stigning i beslaglæggelser af cannabisolie

30. oktober 2017
Kort fortalt

De danske toldmyndigheder har siden sidste år konfiskeret flere forsendelser med den ulovlige olie, og også politiet melder om en stigning i antallet af beslaglæggelser. 

 

Thumbnail

Politikerne forventes i løbet af de kommende uger at vedtage en forsøgsordning, som fra 2018 vil gøre det muligt for læger at udskrive cannabisolie på recept til udvalgte patientgrupper, herunder sclerosepatienter. Til trods for udsigten til snart at kunne få medicinsk cannabis i Danmark på lovlig vis, bryder danskerne tilsyneladende i stigende grad loven for at få fat i cannabisolie. Det fremgår blandt andet af en artikel og et videoindslag på tv2.dk tidligere lidt tidligere på måneden.

Ifølge de nyeste tal fra Rigspolitiet blev der fx sidste år beslaglagt 408 kapsler eller ampuler med cannasbisolie. Og det tal er i år steget til 1902, fortæller TV2.

TV2 har også talt med Knud Kalsgaard fra Mejrup ved Holstebro. Han er sclerosepatient og en af dem, der bruger cannabisolie. Han fortæller, at cannabisolien hjælper mod kramper, spasmer og nervesmerter.

Læs hele artiklen her. I artiklen linkes til videointerview med Knud Kalsgaard og også til interview med formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, der godt kan forstå, hvis danskerne har fået en forventning om, at cannabisolie er godt for mange ting, men som praktiserende læge også oplever det som problematisk at skulle have ansvaret for et område, der endnu ikke er ret meget viden om. 

Der er ingen kommentar endnu