Stor undersøgelse om kostvaner: Er du planteæder?

“Jo flere grøntsager jeg spiser, jo mere energi får jeg”. Sådan skriver en af de næsten 400 svarpersoner, der har deltaget i en ny stor undersøgelse af kostvaner foretaget af Scleroseforeningen. En anden skriver: ”Når jeg spiser en god rød bøf med diverse, kan jeg næsten ikke gå hen til min sofa – jeg får faktisk brug for min stok”.

At kost er noget, der fylder for mange med sclerose, er ikke noget nyt. Med god grund. For selvom der endnu ikke er fundet videnskabeligt bevis for, at kost kan have en helbredende effekt på sygdommen, er der flere studier, der peger på, at en sund og varieret kost i den grad kan give mere energi og livskvalitet.

I den nye kostundersøgelse fortæller 57 procent af deltagerne, at de er begyndt at spise mere plantebaseret, end de tidligere har gjort. Og mere end halvdelen ønsker at spise mere plantebaseret, end de gør i forvejen. Sådan forholder det sig faktisk også på landsplan. Tre ud af fire med sclerose siger, at generel sundhed er en af de primære årsager til, at de spiser mere grønt, mens 40 procent har valgt sclerose som en af de vigtigste årsager.

”Min oplevelse er, at mennesker med sclerose er en af de patientgrupper, der har meget fokus på det, de selv kan gøre for at forbedre deres liv med en kronisk sygdom. Jeg støder derfor ofte på patienter, der ønsker at spise mere plantebaseret”, forklarer Tobias Schmidt Hansen, der er komplementær læge og medforfatter til bogen ‘Den plantebaserede kost’.

 Han tror, at interessen for plantebaseret kost kan være blevet hjulpet godt på vej af den meget udbredte kostfilosofi Swanks sclerosekost, der fokuserer på at reducere indtaget af mættet fedt. I en kortere periode anbefalede Scleroseforeningen en særlig MS-kost, der byggede på lignende kostprincipper, men foreningen er gået bort fra den anbefaling, fordi der stadig ikke er tilstrækkeligt videnskabeligt belæg for at anbefale en specifik diæt til mennesker med sclerose. I dag anbefaler Scleroseforeningen MS-kostrådene, som minder meget om de officielle kostråd.

”Men uanset om man følger en specifik diæt eller ej, er der mange gevinster ved at spise plantebaseret. Sclerose har nogle inflammatoriske komponenter, som gør, at mange med sclerose forsøger at spise antiinflammatorisk. En simpel vej dertil er at spise så plantebaseret som muligt”, forklarer lægen.

”Der er et godt biokemisk rationale for, at plantebaseret kost burde kunne have en effekt på sygdommens symptomer, men det er ikke noget, man endnu har evidens for. Men der findes et stort randomiseret klinisk forsøg fra 2016, der har testet Swank-diæten. Her fandt man ikke tydelige gevinster i forbindelse med den kliniske sygdom hos nogen af grupperne. Men de, der spiste plantebaseret kost, oplevede at have signifikant mere energi og færre træthedssymptomer”.

Der er nok mange, der ikke er klar over, hvor lidt kød de officielle kostråd faktisk anbefaler.

Christina Thorvøe Andersen, klinisk diætist og køkkenleder på Sclerosehospitalet

Tobias Schmidt Hansen mener, at det sundhedspersonale, som møder patienter med sclerose, har et ansvar for at støtte op om, at patienterne tager stilling til deres kost og sundhed.

”Jeg tror på, at det kan have en psykologisk effekt, at man ikke føler, man skal lægge hele sin skæbne over på den medicin, man tager. At man også tager ejerskab over sin egen sundhed og tager stilling til sin kost, kan være sundt på flere planer. Man kan godt gennem den eksisterende forskning på området få et indtryk af, at kosten ikke betyder så meget, men der er en god sandsynlighed for, at det, man spiser, kan gøre en forskel – det kan det i hvert fald på subjektive symptomer som energiniveau, og hvor glad man er for sin tilværelse”.

Det forholder sig også sådan, at ellers raske mennesker med sclerose, der har ro på deres sygdom, har mere såkaldt propionsyre i kroppen end mennesker, der har sygdomsaktivitet. Propionsyre får man blandt andet gennem fuldkornsprodukter og grøntsager, så selvom man på nuværende tidspunkt kun kan tale om indikationer, er der meget, der taler for, at det giver mening at gå en grønnere vej. Samtidig mindsker man risikoen for multisygdom. I Scleroseforeningens kostundersøgelse svarer en tredjedel, at de i høj eller nogen grad oplever, at deres kost direkte påvirker deres sclerose.

Plantebaseret gør en mærkbar forskel

På Sclerosehospitalet i Haslev har Christina Thorvøe Andersen gennem de seneste seks år været ansat til at hjælpe sclerosepatienter med at rammesætte deres kost og vejlede dem i at spise efter de officielle kostråd, som hospitalerne følger. Hun er klinisk diætist og arbejder også som køkkenleder.

”Jeg kan fuldkommen nikke genkendende til det billede, undersøgelsen tegner. Og jeg ser bestemt en tendens til, at flere har mere fokus på at spise mere plantebaseret end tidligere”, siger hun.

Christina Thorvøe Andersen oplever, at selv små forandringer mod en grønnere kost har betydning. Og for at lykkes med at implementere nye, grønnere vaner skal man være opmærksom på sit blodsukker.

”Noget af det, jeg siger til mine patienter, er, at de skal sørge for at få spist ved alle måltider. Det sikrer et stabilt blodsukker, og man får ikke på samme måde lyst til at tømme skuffen for snacks, fordi blodsukkeret tager et dyk. Jeg vil næsten sige, at enhver forandring imod en grønnere kost kan have en effekt. Folk har forskellige udgangspunkter, men hvis man ikke spiser meget grønt og begynder at implementere grønt lidt mere, vil det formentlig kunne mærkes på energiniveauet. Hvis man samtidig udskifter det hvide brød og pastaen med fuldkornsprodukter, er man godt på vej”.

Er din anbefaling som diætist, at mennesker med sclerose skal spise så plantebaseret som muligt?

”Jeg kan ikke være så sort/hvid i mine anbefalinger. Men de, der vælger at ændre deres kost radikalt og går i en mere plantebaseret retning, vil opleve en mærkbar forskel, ja. Det vil jeg gerne stå på mål for, for jeg har set det hos rigtig mange patienter. Min erfaring er, at det har en effekt på både energien og på sygdomsforløbet, så jeg forstår godt dem, der ikke ser sig tilbage, når de har valgt en mere plantebaseret kost”.

Hun understreger dog, at man på Sclerosehospitalerne er meget opmærksomme på, at hvert enkelt menneske har sit eget udgangspunkt, når det kommer til kost, og der kan være grunde som kognitiv svækkelse og nedsat funktion, der gør det sværere at overskue en kostomlægning.

”Den mad, vi serverer, er baseret på de officielle kostråd. Men der er nok mange, der ikke er klar over, hvor lidt kød kostrådene faktisk anbefaler – kun 350 gram om ugen. Kosten bør altså bestå af masser af grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter og en smule magert kød. Det har en klar effekt på energiniveauet, og det gælder også for mennesker, der ikke har sclerose. Jeg vil ikke påstå, at plantebaseret kost kan mindske fatigue, men er man meget plaget af det, er det rart at kunne tilføre energi gennem sin kost”.Alle

De fleste spiser mere kød, end de har brug for

Sclerosehospitalets diætist bliver bakket op af Takyiwa Boateng, der er cand.scient. i klinisk ernæring og kostrådgiver i Scleroseforeningens netrådgivning.

”Langt de fleste får flere proteiner, end vores fysiologiske behov er, særligt fra kød og mejeriprodukter. Så man skal som udgangspunkt ikke være bange for at skære noget af kødet fra. Vil man gerne spise meget plantebaseret, kan det være en god idé at få flere bælgfrugter ind i sin kost, da de også bidrager med protein – og de er lige så gode på dåse som friske. Den ernæringsmæssige kvalitet bliver ikke forringet, når det er på dåse eller frost”, siger hun og understreger, at de lette løsninger kan være vejen frem for alle, der synes, det kan være svært at få prioriteret den grønne kost.

Er man meget ubevandret i det plantebaserede køkken, kan det være en fordel at kontakte en diætist, for der kan være udfordringer, når man erstatter kød med grøntsager.

Jeg tror på, at det kan have en psykologisk effekt, at man ikke føler, man skal lægge hele sin skæbne over på den medicin, man tager. At man også tager ejerskab over sin egen sundhed. 

Tobias Schmidt Hansen, komplementær læge og rådgiver

”Det, der kan være udfordrende ved de vegetabilske proteinkilder, er, at deres proteinprofil ikke ligner kroppens egen på samme måde, som protein i animalske kilder gør. Derfor skal man vide, hvordan man sammensætter sin kost, hvis man spiser enten vegetarisk, vegansk eller bare har skåret en stor del af kødet ud af sin kost. Man skal spise flere grøntsager end kød for at få nok proteiner, men med den rette viden kan det sagtens lade sig gøre”, siger hun.