Stort behov for kliniske afprøvninger af medicin til børn med sclerose
Det er supervigtigt at få børn med sclerose i hurtig behandling for at undgå at deres kognitive evner påvirkes, men man ved kun lidt om, hvordan sclerosemedicin påvirker børn
”Vi har stort behov for kliniske forsøg i forhold til børn.”
Det var hovedbudskabet, da nogle af verdens fremmeste forskere indenfor børne-sclerose i sidste uge holdt oplæg på den store sclerosekonference i Bellacentret.
Seminaret, der blev ledet af Brenda Banwell, børneneurolog og leder af en scleroseklinik på ”The Hospital for Sick Children” i Toronto handlede om forskellene mellem sclerose hos børn og voksne, og hvordan sclerose hos børn bør behandles.
Ukendt effekt
Et af de helt store problemer med sclerose hos børn er, at man i virkeligheden ikke rigtigt kender effekten af de forskellige tilgængelige behandlinger, fordi der ikke foreligger kliniske afprøvninger af medicinen på børn. Man bruger bare den medicin, man bruger til voksne uden at vide, hvad der reelt er den optimale behandling af børnene.
”Men der er vigtige forskelle mellem sclerose hos børn og voksne. Derfor er det meget nødvendigt, at vi får nogle kliniske forsøg,” lød det fra Cheryl Hemingway fra Great Ormond Street Hospital i London.
Børn får flere og oftere attakker end voksne, og fordi deres hjerner er ved at vokse, er deres kognitive evner ekstra udsatte, når de får sclerose. Børnehjerner er simpelthen mere skrøbelige end voksne.
”Derfor skal vi vide, hvordan behandlingen virker helt præcist, så vi kan ty til det mest optimale hurtigst muligt,” lød budskabet fra Cheryl Hemingway.
Behov for helt nye behandlinger
Men eftersom så få børn får sclerose er det svært at få lavet de store kliniske forsøg, der er nødvendige for, at forstå effekten af behandlingerne på børn fuldstændigt. Og selvom behovet for forsøgene er stort, må det ikke få neurologerne til at tøve med, at gå i gang med at behandle børnene med de eksisterende midler, mente Marc Tardieu fra Université Paris Sud, der anbefalede, at man starter med at behandle børn med de eksisterende førstevalgsbehandlinger som interferon eller copaxone.
Problemet er, at børn let forgiftes.
”Vi ved, at 40 procent af børnepatienterne stopper med deres behandling på grund af intolerance, forgiftning eller fortsatte attakker,” fortalte Marc Tardieu, der derfor også efterlyste helt nye behandlingsformer til børn.