Stort forskningsprojekt med mesenkymale stamceller på vej

STUDIET ER AFSLUTTET OG DU KAN LÆSE OM RESULTATERNE HER

”Det er i sandhed et pioner-studie, vi er med i. Der er nemlig ikke lavet forsøg i større skala med mesenkymale stamceller på mennesker med sclerose før,” fortæller Morten Blinkenberg, daglig leder af scleroseklinikken på Rigshospitalet og ansvarlig for den danske del af MESEMS, som forskningsprojektet kaldes.

”Man giver mesenkymale stamceller i håb om, at de kan dæmpe sygdomsprocesser og genopbygge steder i kroppen, som har behov for det – fx som følge af scleroseskader,” forklarer han.

Et hierarki af stamceller

Men hvordan adskiller forskningsprojektet  MESEMS, som arbejder med mesenkymale stamceller, sig fra det internationale projekt MIST, som arbejder med blodstamceller?

”Den væsentligste forskel er, at mesenkymale stamceller befinder sig længere oppe i stamcelle-hierakiet. Det betyder, at de kan dele sig til flere celletyper end blodstamceller. De kan noget andet -  de er mere potente, kan man sige, forstået på den måde, at de har et større potentiale,” forklarer Morten Blinkenberg.

Du kan læse mere om, hvad mesenkymale stamceller er, og hvordan de adskiller sig fra blodstamceller her. 

Ingen kemo

For patienterne er den væsentligste og meget mærkbare forskel på en behandling med mesenkymale stamceller og blodstamceller dog en hel anden:

”I behandling med mesenkymale stamceller slår man ikke kroppens egne celler ihjel først. Når vi taler om HSCT (blodstamcellebehandling), så ønsker man at slette en fejlkodning i immunforsvarets celler. Det er ikke det, man arbejder hen mod med mesenkymale stamceller. De mesenkymale stamceller skal blot ind og støtte og pleje, der hvor de når frem i systemet, men der er ikke noget, der skal ’slås ned’ først,” siger Morten Blinkenberg.

I en blodstamcellebehandling bruges forskellige kemo-kure til at slå immunforsvaret ned, inden patientens egne blodstamceller høstes og gives til patienten igen. Det betyder, at man ”omkoder” immunforsvaret i en grad, så patienterne fx skal have deres børnevaccinationer igen.

Mesenkymale stamceller til patienter med progressiv sclerose?

I den nulstilling af immunforsvaret ligger såvel en risiko som et potentiale.

”Fordi vi ingen kemo giver, når vi behandler med mesenkymale stamceller, er der færre bivirkninger for patienterne. Og det er netop også her, behandlingen kan blive interessant for de progressive patienter. Når vi taler om blodstamceller, ser det ud til, at effekten er for lille, og risikoen ved behandlingen simpelthen er for stor for folk med progressiv sclerose. Men fordi behandlingen med de mesenkymale stamceller har langt færre bivirkninger, vil den måske også kunne være interessant for patienter med progressiv sclerose – hvis behandlingen ellers viser sig at have effekt.”

De andre lande er endnu ikke færdige

Der er nemlig et stort ’men’ ved hele historien om forskningsprojektet.

”Vi ved endnu intet om, hvordan det er gået vores danske patienter. Vi har i Danmark – grundet den store interesse og velvillighed blandt de danske patienter – været duksen i klassen. Vi er netop blevet færdige med vores pulje af patienter. Men MESEMS er et såkaldt multicenterstudie. Det betyder, at vi kun er ét ud af mange lande, der behandler patienter og indleverer deres data til en fælles, international analyse. Og i flere andre lande er de desværre ikke nær så langt med forsøget,” fortæller Morten Blinkenberg og forklarer, hvorfor han ikke har nogen viden om, hvordan det er gået de patienter, han selv har behandlet:

• Forsøget er dobbeltblindet. Det vil sige, at hverken patienter eller læger ved, hvem der har fået placebo (uvirksomt stof) eller reel behandling hvornår. I det konkrete forsøg med mesenkymale stamceller fik halvdelen af de danske patienter først stamcellebehandlingen, mens den anden halvdel fungerede som kontrolgruppe og fik placebo. Efterfølgende fik den anden halvdel behandlingen. På den måde fik alle forsøgsdeltagere behandlingen – men forskudt. Og hverken patienterne eller forsøgets danske leder ved derfor – endnu – om en evt. forbedring hos en given patient skyldes reel behandling eller den såkaldte placeboeffekt, hvor virkningsløs snyde-medicin kan have en effekt på fx hovedpine.
• Forskerne på Riget har ikke adgang til at kigge på deres egne data. Som en del af det internationale multicenterstudie er alle MR-scanninger af deltagerne og al anden data sendt til Schweiz til fælles analyse.

”Der er desværre ikke meget vi kan gøre for at få kendskab til resultaterne på nuværende tidspunkt. Vi kan håbe, at den sidste patient ude i verden bliver rekrutteret i 2017 og er færdigbehandlet i 2018. Men det er bare et gæt. Jeg aner det simpelthen ikke. Sådan er præmissen, når man deltager i multicenterstudier. Vi må bare vente og gå videre med andre lovende forskningsprojekter, nu vi er færdige med vores del af patienterne.”