Gå til hovedindhold
TemaBehandling med blodstamceller (AHSCT) Se hele temaet

Stort studie: Bør endnu flere behandles med blodstamceller mod sclerose?

16. april 2020
Kort fortalt

Et nordisk studie skal undersøge, om behandlingen med blodstamceller er bedre end det mest skrappe sclerosemedicin, der findes. De resultater kan blive afgørende for, om transplantationen med blodstamceller er en mulighed, vi kommer til at se mere eller mindre til i fremtidens behandling af sclerose.

Vi ved allerede, at behandlingen med blodstamceller slår den milde sclerosemedicin. Men er de kraftige medicinbehandlinger mod sclerose bedre 
end blodstamcellerne? 

Det er et stort nordisk studie i gang med at undersøge, og resultaterne kan blive den afgørende brik, som neurologerne efterspørger. 

”Studiet er omfattende nok til at kunne vise, om der er reel forskel på behandlingerne, og derfor vil resultaterne kunne guide os i, om vi bør bruge behandlingen med blodstamceller i højere grad fremover,” forklarer overlæge Morten Blinkenberg fra Rigshospitalet. 

Det er nemlig stadig en behandling, der er forbeholdt meget få personer med sclerose herhjemme, ligesom det også er i Norge, hvor kravene er endnu skrappere. 

“Hvis studiet viser, at den her behandling er bedre end de medicinske muligheder, er jeg meget sikker på, at vi kommer til at tilbyde transplantation med blodstamceller til flere. Måske kan den endda blive tilbudt som det første valg, hvis patienten har et meget aggressivt sygdomsforløb,” vurderer norske professor Øivind Torkildsen fra Haukeland Universitetshospital. 

Der vil gå et par år


Det store nordiske studie er et samarbejde mellem scleroseklinikker i Danmark, Norge, Sverige og Holland, og på få måneder har neurologerne allerede inkluderet en tredjedel af de deltagere, der er brug for i studiet. 

”Deltagerne skal enten igennem en transplantation med blodstamceller eller i behandling med Ocrevus, Lemtrada eller Mavenclad, som alle tre er kraftige medicinbehandlinger. Derefter sammenligner vi effekt og bivirkningsrisikoen ved de fire forskellige behandlinger for at finde ud 
af, om der er en forskel, og hvor stor den er,” afslører den danske overlæge Morten 
Blinkenberg.

“Næste år har vi forhåbentlig fået alle deltagerne igennem, og så er der en observationstid på to år. Så hvis vi tager et optimistisk skøn, er vi nok klar med resultaterne om tre til fire år,” vurderer han.

Årtiers erfaringer


Selvom der vil gå nogle år, før det nordiske studie kan vise os, om fremtiden kommer til at rumme flere behandlinger med blodstamceller mod sclerose, peger de skandinaviske erfaringer allerede i en lovende retning.

”Vi har data, der rækker længere end ti år tilbage,” understreger svenske professor Joachim Burman fra Uppsala Universitetshospital.

I mere end et helt årti har han prøvet at bremse sclerose gennem transplantation med blodstamceller. Og i Joachim Burmans optik er der ingen tvivl om, at det er den mest effektive behandling for yngre patienter med høj sygdomsaktivitet.  

”Vi har set, at flere af vores patienter har klaret sig uden sygdomsaktivitet i ti til femten år nu. Vi kan ikke svare klart på, om det fortsætter sådan, for det har vi jo ikke data omkring. Men hvis ikke man har fået tilbagefald efter så mange år, hvorfor skulle det så pludselig ske?” spørger den svenske professor.


Har du læst artiklen om erfaringerne med behandling af blodstamceller mod sclerose indtil nu? Læs den HER. 

Der er helt særlige krav...

for at komme i betragtning som deltager i det nordiske studie.

Du skal:

  1. Have attakvis sclerose med en aggressiv sygdomsaktivitet.

  2. Have haft mindst ét attak, mens du er på en anden sclerosemedicin.

  3. Være maksimalt 50 år.

Der er ingen kommentar endnu