Strøm på tungen sætter gang i benene
Elektrisk stimuli via tungen kan genskabe nerveforbindelser i hjernen og forbedre sclerosepatienters gangfunktion. Et mindre studie viser, at når nervestimulering følges op med fysiske øvelser, kan det gavne både livskvalitet og bevægelsesevner hos selv meget invaliderede sclerosepatienter.
Kan nervestimulering på tungen give sclerosepatienter mere kontrol med bevægelsesapparatet? Ja, tilsyneladende, hvis det sker sammen med fysioterapi.
Et nyt mindre studie viser, at nervestimulering kombineret med bevægelsesterapi i løbet af et halvt år gavnede selv meget invaliderede sclerosepatienters gangegenskaber og dagligdagsaktiviteter.
Nervestimuli restrukturerer hjernen
Det er forskere fra University of Wisconsin, der undersøgte effekten af en bærbar nervemoduleringsmaskine - den såkaldte PoNS device (som de også selv har udviklet for år tilbage) - i kombination med fysisk aktivitet i patienter med fremskreden sclerose.
Nervestimulering formodes at ændre og genskabe det elektrokemiske miljø i hjernen og herved at forbedre plasticiteten, altså hjernens evne til at omstrukturere nerveforbindelser og respondere på stimuli. Forskning har vist, at det er forudsætningen for at kunne genindlære tabte bevægelses-, sanse- og tankefunktioner.
Fra tungespids til hjernebark
Den bærbare nervemoduleringssmaskine, PoNS, er designet til at give afgive et elektrisk stimuli på tungen, der via signal til to vigtige kranienerver, ender i hjernens kontrolcenter og i sidste ende kan fordele sig i hele centralnervesystemet.
I 2014, viste forskerne at PoNS, i kombination med fysisk og kognitiv terapi i 14 uger, forbedrede balance- og gangfunktionen hos 10 sclerosepatienter, der var moderat invalideret (en EDSS score på 3,5-6 ved start).
Nervestimuli krydret med bevægelsesterapi
Denne gang undersøgte forskerne effekten af PoNS stimuli og bevægelsesterapi i længere tid (6 måneder), og hos 6 sclerosepatienter med en langt mere fremskreden og invaliderende sygdomsgrad (EDSS score på 6.5-7.5).
Efter forløbet, opnåede patienterne forbedringer på en lang række områder: herunder forbedret livskvalitet, formindsket træthed, øget uafhængighed i dagligdagen og bedre balance- og gangkontrol.
Forskerne hæftede sig ved, at metoden denne gang gavnede en langt mere invalideret patientgruppe (om end meget få patienter), og at patienterne formåede at holde fast i terapiforløbet i en længere periode (26 vs 14 uger).
Lovende metode for selv fremskreden sclerose
Kombinationen af nervestimuli og bevægelsesterapi ser altså ud til at forbedre dagligdagsaktiviteter og fysiske egenskaber, og dermed bremse sygdomsprogression, hos selv meget svært invaliderede patienter.
Håbet er at få godkendt og finjusteret metoden, samt implementeret den i rehabiliteringsklinikker.
