Strukturkommission skal gentænke sundhedsvæsenet

Der er behov for store forandringer i det danske sundhedsvæsen. Det var meldingen fra SVM-regeringen, da den nye sundhedsstrukturkommission blev præsenteret tidligere på ugen af statsminister Mette Frederiksen (S) side om side med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) og formanden for den nye kommission, Jesper Fisker, der er administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse og tidligere departementschef i Sundhedsministeriet.

Den nye kommission skal komme med sit bud på fremtidens sundhedsvæsen, og der er på forhånd lagt op til en fordomsfri gentænkning af stort set alt. Behovet skyldes mangel på medarbejdere, en utidssvarende organisation og et stigende antal patienter, og det kræver fundamentale forandringer ifølge regeringen:

”Det danske sundhedsvæsen er presset. Stadig flere borgere får behov for pleje og behandling fra flere dele af vores sundhedsvæsen, og der mangler allerede i dag medarbejdere, mens udviklingen i arbejdsstyrken betyder, at vi ikke kan rekruttere os ud af problemstillingerne. Hvor de specialiserede sygehuse igennem en årrække er blevet udbygget og specialiseret, er indsatsen i de nære sundhedstilbud kun i varierende grad fulgt med udviklingen. Borgerne oplever derfor ofte store forskelle i sundhedstilbud på tværs af landet og der er alt for ofte ikke nogen rød tråd i deres forløb på tværs af specialer og myndighedsskel,” lyder det i kommissoriet for den nye sundhedsstrukturkommission.

Regeringen er klar til at tage initiativ til de nødvendige beslutninger og gennemføre grundlæggende forandringer, og derfor har den nedsat en uafhængig strukturkommission, der skal udarbejde et beslutningsgrundlag, som opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsnet.

Modellerne skal understøtte et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed og mere nærhed.

Kommissionen skal afslutte sit arbejde i en samlet afrapportering i foråret 2024. Ud over formand Jesper Fisker består den af otte medlemmer, der er udpeget af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde. Se listen over medlemmerne i særskilt boks.

Ingen hellige køer

Et ord, der gik igen på pressemødet var ”fordomsfri”. Opgaven, som den nye sundhedsstrukturkommission har fået, er med regeringens ord ”fordomsfrit at gentænke” sundhedsvæsenet og komme med deres bud på, hvordan et langtidsholdbart sundhedsvæsen 2.0 kan se ud.

”Det eneste som kommissionen ikke skal se på, det er kommunernes styreform og geografiske grænser og skatteudskrivningsretten. Ellers er der ingen hellige køer,” påpegede indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde ved pressemødet.

Det forklarer, hvorfor hverken regionerne eller kommunerne er at finde blandt de udpegede medlemmer af kommissionen, fremgik det af et svar fra sundhedsministeren: ”Vi ønsker ikke en partskommission. Vi ønsker en uafhængig ekspertkommission.”

Kommissionens anbefalinger og vurderinger af fremtidens struktur skal bl.a. omfatte følgende områder:

• Den regionale struktur, hvor fordele og ulemper ved en ændret forvaltningsstruktur skal vurderes i forhold til målet om en styrket sammenhæng og omstilling til det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis og målet om en øget lighed i adgangen til behandling af høj kvalitet.
• Rammer for den kommunale sundheds- og forebyggelsesindsats, hvor opgaveløsningen i højere grad bygger på nationale kvalitetsstandarder og understøtter mere ensartet kvalitet på tværs af landet.
• Samspillet mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis.

Bermuda-trekant

”Vi har gode sygehuse, men nu skal vi sætte ambitionen højere. Nu skal vi ikke længere kun have et godt sygehusvæsen, men et godt sundhedsvæsen med en gnidningsfri patientrejse, så patienten ikke lige pludselig forsvinder i Bermuda-trekanten mellem sygehus, kommune og egen læge,” sagde udenrigsminister og formand for Moderaterne Lars Løkke Rasmussen blandt andet på pressemødet og adresserede dermed den manglende sammenhæng mellem det specialiserede sundhedsvæsen på sygehusene og det nære sundhedsvæsen i kommuner og almen praksis.

En udfordring, som gør, at mange patienter havner i en Bermuda-trekant, som Lars Løkke Rasmussen formulerede det. Her er det ikke fly og skibe, der forsvinder i farvandet, men overblikket over patientens behandling, prøvesvar og andre vigtige patientinformationer, som kan gå tabt eller aldrig blive taget stilling til på grund af manglende koordinering og sammenhæng mellem de forskellige specialer og sektorer.

Det glæder Scleroseforeningens direktør Klaus Høm, at der er fokus på den manglende sammenhæng:

”Her mere end 15 år efter den sidste strukturreform må vi bare konstatere, at overgangene mellem specialer og sektorer stadig ikke fungerer, og at målet om sammenhængende patientforløb er blevet ved intentionen. Hver eneste gang en patient skal bevæge sig på tværs af sygehusafdelinger eller fra sygehuset til den alment praktiserende læge eller den kommunale sygepleje, så er der stadig overhængende fare for, at noget går galt undervejs,” siger han.

Og den fare er ifølge Klaus Høm kun blevet større med årene:

”Der bliver stadig flere patienter, der har flere lidelser på én gang, altså er multisyge. Det gælder også sclerosepatienter, hvor tre ud af fire har en eller flere kroniske lidelser ud over deres sclerose i dag. Multisygdom er en kæmpe udfordring, der i fremtiden kun vil blive større, fordi vi bliver flere og flere ældre, og fordi vi samler flere sygdomme op med alderen. Det er en udfordring, som sundhedsvæsenet slet ikke er gearet til at håndtere i dag, hvad der tvinger patienterne til selv at skulle orientere sig og finde vej i sundhedsvæsenet og selv at skulle koordinere og skabe sammenhæng i deres behandlingsforløb,” siger han og tilføjer:

”Derfor er det glædeligt, at opdraget til den nye sundhedsstrukturkommission har fokus på øget sammenhæng. For den manglende sammenhæng er ikke mindst en kæmpe belastning for mange sclerosepatienter, hvor fatigue, kognitive udfordringer og fysiske funktionsnedsættelser kan gøre det svært at indgå i komplekse behandlingsbeløb. Vi hører fra mange, at de føler sig som kastebolde mellem de forskellige sektorer og specialer i sundhedsvæsenet eller oplever det som et fuldtidsjob at skulle navigere mellem og koordinere de forskellige undersøgelser og behandlinger i deres samlede forløb.”

Derfor er Scleroseforeningens direktør grundlæggende tilfreds med, at der denne gang lægges op til at komme et par spadestik dybere ved hjælp af en uafhængig ekspertkommission.

”Der er behov for at tænke nyt, hvis vi skal lykkes med at få skabt den sammenhæng, som er alfa og omega for patienterne. Derfor er det godt, at kommissionen er en ekspertkommission, og at den med sin formand har fået patientperspektivet med. Endelig glæder det mig, at kommissionens formand på pressemødet flere gange understregede, at kommissionen vil vægte højt at være åben, lyttende og inddragende. For det er vejen frem.”