”Sund mad blev min redningsplanke”
Med diagnosen sclerose blev angst og usikkerhed over fremtiden en del af Mette Mølbaks liv. Så hun greb ud efter noget, der var håndgribeligt, og hvor hun selv kunne handle. Nemlig mad. Derfor er en helt særlig grøntsag blevet grundstenen i Mettes kost.
Indtil den oktoberdag i 2013 på 7. sal på neurologisk afdeling på Glostrup Hospital havde Mette Mølbak ikke følt sig i risikogruppen for nogen som helst sygdomme.
Den dengang 34-årige journalist og redaktør var mor til to, hun røg ikke, spiste sundt og dyrkede motion. Men på en ferie ved Vesterhavet året forinden lagde en tåge sig over hendes syn. Prøver og scanninger fulgte, og så diagnosen. Sclerose. Synet vendte retur, men en storm af følelser tog i stedet bo i Mette.
”Jeg blev ramt af en meget stor følelse af uretfærdighed. Hvorfor har jeg lige fået den her diagnose? Og usikkerhed og masser af angst for fremtiden. Angst for, at jeg ikke ville kunne alt det, jeg kunne. Om jeg kunne være den mor for mine børn, jeg gerne ville være. Ville jeg ende i en kørestol? Hvor er mit liv på vej hen?”
Og med usikkerheden kom også følelsen af, at sclerose ikke var noget, som Mette selv kunne styre. Selv om hun ikke oplevede sygdomssymptomer, gjorde medicinen, at hun fældede så kraftigt, at hun måtte klippe sit lange, mørke hår helt kort. Spejlbilledet var en daglig påmindelse om den kroniske diagnose.
Men midt i al den lammende angst, vrede og sorg blev Mette ramt af, at hun måtte handle. Og ikke mindst tage kontrollen tilbage. Mette er madredaktør på Politiken og har altid interesseret sig for sundhed og kost, så det var naturligt at kigge i den retning.
”Kost blev en mental redningsplanke, for her kan jeg da i det mindste gøre et eller andet ved at være opmærksom på, hvad jeg spiser.”
En powergrøntsag
Mette researchede og fandt frem til, at kål har et højt indhold af vitaminer og fibre. Så herefter ændrede hun sin kost til at have kål i centrum og derudover en masse frugt, bær, fisk og nødder.
”Den her grøntsag er helt fantastisk og har en masse gode egenskaber, vitaminer og fibre. Kål har en skarp og bitter smag, men faktisk er der forskning, der tyder på, at jo mere bitter, jo sundere. Kål har været en del af min kost lige siden,” fortæller hun og indrømmer, at hun havde svært ved at vige bort fra den strikse kostplan i de første år efter diagnosen. Pasta, hvidt brød eller slik rørte hun for eksempel ikke. Siden har det dog ændret sig en smule.
”I begyndelsen var jeg så super angst for, hvad der ville ske med mig, så jeg holdt mig fra hvide kulhydrater og rødt kød. I dag er jeg mere afslappet, og jeg er ikke nogen helgen. Jeg kan også godt lide kager og en god sovs, så selv om jeg primært spiser grønt og meget lidt kød, så har jeg et mere afslappet forhold til mad i dag og giver også plads til hygge i weekenden. Mad må aldrig blive angststyret eller et regime.”
Mad er livsglæde
Til frokost spiser Mette ofte en salat med kål og ofte også kål i en eller anden form om aftenen. Hun er ikke i tvivl om, at hendes tilgang til kost giver hende energi.
”Det holder mig mæt og godt kørende en hel dag. Jeg ved, jeg får en masse gode vitaminer og næringsstoffer til kroppen, og det giver mig en god fornemmelse i kroppen.”
Og faktisk har Mettes kærlighed til kål også udmøntet sig i to kogebøger om kål, senest “Kål – De bedste opskrifter med Nordens powergrøntsag”, der udkom i 2019 på Muusmann Forlag.
”Engang spiste vi rigtig meget kål, men i dag spiser mange forarbejdet mad. Min kost har grundelementerne kål, fed fisk og rugbrød. Masser af vitaminer, sunde fedtstoffer og gode fibre, der sikrer mæthedsfornemmelse. Og så smager det jo bare dejligt. Mad skal ikke være en masse dogmer, mad er også livsglæde!”
