Susanne fandt styrke til at tackle sin sclerose i Indien

Hver morgen starter Susanne Christensen sin dag med yoga. Programmet lyder på halvanden times udstræk og åndedrætsøvelser, før hun tænder for musikken på sit anlæg og sætter gang i dans.

”For at sige det mildt, så overdriver jeg virkelig ikke det at være syg,” griner Susanne. 
Men hendes høje energiniveau og smittende humør kan ikke skjule, at sygdommen har markeret sig i hendes krop. I snart tyve år har hun nemlig levet med progressiv sclerose, og accepten af den har ikke altid været lige let. 

Stramt greb om hverdagen

”Jeg vidste nærmest intet om, hvad det var for en sygdom, da jeg fik diagnosen. Så da jeg rimelig hurtigt fandt ud af, at det var noget, jeg skulle leve med resten af mit liv, gik jeg på en måde i chok,” fortæller Susanne.

Alligevel var hun fast besluttet på, at den nye sygdom ikke skulle ændre noget. Hun fortsatte sit arbejde som journalist, og med et stramt greb holdt hun fast i den hverdag, hun, hendes mand og deres to teenagere havde. 

”Jeg var enormt glad for det liv, vi allerede levede, og det skulle den dumme sygdom ikke bremse,” lyder det kontant fra Susanne. 

Men hun kunne godt mærke, at kroppen ikke var fuldkommen som før, og at trætheden pludselig kunne overskygge det overskud, hun havde haft tidligere. Derfor besluttede hun sig for at opsøge en mulighed, der har fået stor betydning for den måde, Susanne sidenhen har ændret sit livssyn og tacklet sin sygdom på. 

Forsikringspengene

Muligheden kom af, at Susanne kort forinden havde fået udbetalt en forsikring for sin kroniske sygdom. Et beløb, hun slet ikke var i tvivl om, hvad hun ville bruge til. 

”Jeg ville finde frem til noget, der kunne hjælpe mig på rette vej, og på det tidspunkt havde jeg allerede været fascineret af Indien og indernes spirituelle tilgang til livet i rimelig lang tid,” fortæller Susanne.

Modsat den vestlige kultur

”A-Y-U-R-V-E-D-A” staver hun højt og fortæller entusiastisk om den 5.000 år gamle indiske livsstil, som er blevet en integreret del af Susannes liv, og som hendes bog, "Min rejse med MS", handler om. 

”Jeg brugte nogle af forsikringspengene på et ophold i Indien, hvor jeg lærte om den her ayurvediske livsstil, og siden har jeg været af sted hvert år. Rejserne har virkelig været ændrende for, hvordan jeg lever mit liv i dag,” forklarer Susanne og uddyber:

”Jeg har lært at lytte til min krop, og så har jeg mødt nogle enormt inspirerende mennesker, der har et anderledes syn på det at have en kronisk sygdom, end vi har her i Vesten. De lærte mig at se muligheder i stedet for hele tiden at begrænse mig selv og havde den her ’no problem’-indstilling til livet, som har været med til at give mig modet tilbage.” 

Udenom og af sted

Livsglad optimist. Sådan beskriver Susanne sig selv i dag, og selvom optimismen altid har været en del af hendes personlighed, er den blevet forstærket af de mange ayurvediske ophold, den sunde livsstil og de inspirerende mennesker, hun har mødt, fortæller hun. 

”Jeg har for længst besluttet, at jeg ikke vil give plads til alt det negative, man kan få ind i sit liv. Jeg vil ikke gå i detaljer om, hvad sygdommen kan bringe mig i fremtiden, eller tænke for meget over, hvordan livet var før,” forklarer Susanne.

Hun kan alligevel ikke bruge de tanker til noget som helst, udtrykker hun. For Susanne er det nuet, der er vigtigt, og det, hun vil bruge sin energi på. 

”Det værste for mig er, at jeg ikke kan gå ordentligt længere. Men i stedet for at dvæle ved det, jeg ikke kan mere, så tilpasser jeg mig situationen og finder en måde at løse det på, så jeg kan fortsætte med alt det, der gør mig glad. Og på en god dag kan man faktisk komme ret langt med en rollator,” griner hun.