Svenskere afprøver B-cellemedicin mod progressiv scleros

Den næste nye sclerosemedicin et produkt, der går til angreb på immunforsvarets B-celler. B-cellerne laver antistoffer, og stimulerer de T-celler, der ved scleroseblandt andet er med til at angribemyelinen, der omkranser nervecellerne.
Men faktisk er der allerede en medicin på markedet, der angriber B-cellerne, nemlig midlet Rituximab, som sælges under navnet MabThera. Rituximab er imidlertid ikke godkendt som behandling mod sclerose, men i stedet til brug mod lymfekræftog leddegigt. Alligevel bruger neurologerne ind i mellemRituximab mod attakvis sclerose, fordi man har set gode resultater ved brug af præparatet.

Gode resultater

I Danmark er brugenaf Rituximabmod sclerosedog ikke særligt udbredt, fordi Sundhedsstyrelsen kun går ind for at bruge midler, der er godkendt til en sygdom. Men i Sverige er brugen vokset eksplosivt de senere år. Omkring 15 procent af samtlige svenske patienter med attakvis sclerose er nu i behandling med Rituximab.
En svensk neurolog, der er meget begejstret for midlet, er overlæge Anders Svenningsson ved Umeå Universitet.
”I Sverige må vi godt bruge ikke-godkendte produkter til en sygdom, hvis vi informerer patienterne grundigt, og der er en god grund til det. Og grunden er helt enkelt, at Rituximab fungerer usædvanligt godt for mange. Patienterne får det virkelig godt af det,” siger Anders Svenningsson.

Direkte ind i hjernen

Han er nu i gang med et forskningsprojekt, hvor han afprøver Rituximab mod progressiv sclerose. B-cellerne spiller nemlig ikke kun en rolle ved attakvis sclerose, hvor man forsøger at komme dem til livs i blodet. Ved obduktion af hjerner fra mennesker, der har haft progressiv sclerose, har man hos cirka halvdelen fundet små klynger af B-celler i hjernen. De er fundet hos dem, der har haft den hurtigste sygdomsudvikling og flest kognitive vanskeligheder.
”Men vi kan ikke komme ind til B-cellerne i hjernen ved at give Rituximab i blodet, fordi stoffet ikke kan komme over blod/hjerne-barrieren. Derfor prøver vi at give det direkte ind i hjernen,” forklarer Anders Svenningsson, der i januar fik tildelt 74.800 euro (næsten 560.000 kroner) af den internationale sammenslutning ”Progressive MS Alliance” til sit forskningsprojekt.

Blandede indledende resultater

Patienterne i forsøget får et kateter sat ind i højre hjerneventrikel. Til katetret kobles et lille reservoir, som sidder under huden udenfor hjerneskallen. Reservoiret kan fyldes med medicin gennem en tynd nål, og via katetret kan det så komme ind i hjernen.
Anders Svenningsson forsikrer, at det ikke er noget problem at have sådan et kateter og reservoir i hovedet. Patienterne kan have det siddende for altid.
Der skal deltage 30 menneskermed progressiv sclerosei forsøget. Ti personer har allerede prøvet behandlingen og er blevet fulgt i et år. Resultaterne er blandede.
”Nogle er blevet meget stabile, andre er fortsat blevet værre. Men det er altså heller ikke alle, der har klynger af B-celler i hjernen, så det kan meget vel tænkes, at der er en gruppe, som vil have glæde af dette, og en gruppe, som ikke vil,” siger Anders Svenningsson.

Et kig ind i hjernemiljøet

Forsøget har desuden et andet ben. Samtidig med at man lægger katetret ind i hjernen, kan man nemlig lægge et meget lille mikrodialysekateter ved siden af.
”De bruges for eksempel til at overvåge miljøet i hjernen ved store hjernetraumer. Man får små substanser fra hjernevæsken ind i dialysekatetret. Katetret kan kobles til en pumpe, så man kan få de her substanser ud og analysere, hvad der er i hjernevævet.”
Ideen er at aktivere mikrodialysekatetreti en uge og løbende tage prøver hver sjette time, mens patienterne er i behandling. På den måde kan Anders Svenningsson og hans folk for første gang se, hvad der sker i hjernen hos levende patienter.
”Ved at analysere prøverne for betændelses-stoffer kan vi se, hvordan miljøet i hjernen er hos mennesker med progressiv sclerose. Vi ved ikke hvilke mekanismer, der gør, at progressive patienter hele tiden bliver dårligere. Vi håber at finde noget, der springer i øjnene, så vi måske kan få et helt nyt angrebspunkt mod den her sygdom,” forklarer Anders Svenningsson.

Klinisk afprøvning mod attakvis sclerose

Sideløbende med forsøget med Rituximab mod progressiv sclerose, arbejder Anders Svenningsson også på at lave en stor klinisk afprøvning af Rituximab mod attakvis sclerose, så han kan dokumentere stoffest effekt.
”Rituximab er verdens mest brugte biologiske lægemiddel. Halvanden til to millioner mennesker i verden har været i behandling med stoffet. Det betyder, at vi har meget stor erfaring med det og kender bivirkningsprofilen rigtigt godt. Samtidig er det billigt. Så kan vi få Rituximab bredt accepteret som lægemiddel mod sclerose, vil det få stor økonomisk betydning,” siger Anders Svenningsson, der påpeger, at det ikke er i medicinalfirmaernes interesse, at lave den slags forsøg.
”Hvis de kan få fem gange så meget for det, de kalder anden generations B-celle medicin, hvorfor skulle de så arbejde for at få godkendt Rituximab? Det er ikke økonomisk interessant for dem. Men det er da dumt for os andre at lade være, når der i det store og hele er tale om samme stof.”

Louise Wendt Jensen