Sygdomsaktivitet hænger sammen med D-vitamin-niveau
Lavt niveau af D-vitamin i blodet tidligt i et scleroseforløb er en stor risikofaktor for sygdomsaktivitet og sygdomsudvikling, viser nyt studie
Det er et internationalt sammensat forskerhold med forskere fra Harvard i spidsen, der har kigget på niveauet af D-vitamin i blodet hos sclerosepatienter. Deres data stammer fra et tidligere studie sponsoreret af medicinalvirksomheden Bayer, der oprindeligt ville undersøge, om interferon beta-1b ville kunne udskyde sygdomsstart hos patienter der kun havde oplevet ét attak – det man kalder klinisk isoleret syndrom.
Data fra andet studie
I forbindelse med Bayers studie fik de 465 patienter taget mindst én D-vitamin prøve og 334 af de medvirkende fik målt deres D-vitamin niveau både seks og tolv måneder efter påbegyndt studiestart. Alle de deltagende i forsøget blev fulgt i fem år. Halvdelen af patienterne fik interferon fra starten, mens den anden halvdel først fik det senere.
De internationale forskerhold har så kigget efter forbindelse mellem D-vitamin niveau, attakker, sygdomsudvikling og sygdomsaktivitet aflæst på MR-scanninger. De sammenlignede de patienter, som havde et niveau af D-vitamin i blodet på 50 nmol/l eller højere, med dem der havde under 50 nmol/l i løbet af det første år af studiet.
Lavt D-vitaminniveau er en risikofaktor
Forskerne fandt så, at uanset om deltagerne tog interferon eller ej, så var det mindre sandsynligt at de, der havde over 50 nmol/l D-vitamin i blodet det første år, udviklede sygdommen over de fem år, de blev fulgt. Eller hvis de gjorde, så havde de mindre sygdomsaktivitet på deres MR-scanninger, mindre tab af hjernevæv og langsommere sygdomsudvikling end dem, der havde under 50 nmol/l D-vitamin i blodet det første år.
Forskerne konkluderer derfor, at lavt D-vitaminniveau i blodet i starten af en sclerosepatients sygdom er en stor risikofaktor for sygdomsaktivitet og sygdomsudvikling.
Læs en sammenfatning af studiet her (på engelsk)
