Sygdomskriterier opdateret

Behandling af sclerose så tidligt som muligt er af stor betydning for at begrænse de permanente skader i nervesystemet.  Men sclerose er en sygdom med mange ansigter og kan derfor være svær at diagnosticere præcist.

McDonalds-kriterierne for hvordan sclerose identificeres blev sidst revideret i 2010, og et internationalt panel på 30 eksperter har nu gennemgået den nye evidens, der siden da er opnået.

Diagnosticere sikrere og hurtigere

Et af de helt store mål er at kunne diagnosticere sclerose hurtigere og med større sikkerhed.

Der findes endnu ingen test eller markør, der kan bruges til med sikkerhed at bestemme, om en person har sclerose. I dag fastsættes diagnosen ud fra en kombination af både kliniske undersøgelser, MR-scanninger og blod- og spinalvæskeprøver.

De seneste år har forbedret klinisk praksis og tekniske landvindinger budt på bedre og mere præcise diagnoseværktøjer.

Opdatering for klinisk isoleret syndrom

Hovedpunkterne i kriterierne har ikke ændret sig: Nemlig at sclerose diagnosticeres bedst af en speciallæge understøttet af MR-scanning og laboratorietests, og at der stadig er krav om undersøgelser af spredning af læsioner i nervesystemet i både tid og område.

Opdateringen af McDonadskriterierne handlede især om patienter, der oplever et klinisk isoleret syndrom (CIS); det første kliniske tegn på sclerose, med læsioner mere end ét sted i centralnervesystemet, der typisk varer mindst et døgn.

De vigtigste ændringer var, at positive fund af antistoffer i cerebrospinalvæsken (oligoklonale bånd) kan bruges som mål for inflammation og tegn på hjernelæsioner.

Samtidig vil både asymptomatiske og symptomatiske hjernelæsioner (på MR scanning) nu kunne bruges til at fastslå spredning i tid og område. Det gælder dog ikke for læsioner i synsnerver.

Nye anbefalinger

Panelet har denne gang anbefalet at:

• Hjernescanninger skal være en del af den diagnostiske proces, mens spinalvæskescanning kan bruges hvis behov for ekstra data.
• Test for antistoffer i cerebrospinalvæsken bør sammenlignes med antistoffer i blod.
• Ved diagnosetidspunktet bør det indikeres, om sclerosesygdommen er aktiv eller ej, progressiv eller ej, og både sygdomstype og -forløb bør evalueres løbende.
• At 2017 McDonald kriterierne valideres i de kommende år i større befolkningsundersøgelser. 

Flere vil blive diagnosticeret

Finn Sellebjerg, professor ved Dansk Center for Multipel Sklerose på Rigshospitalet, vurderer, at de nye kriterier kan få betydning for antallet af nye diagnoser:

”De nye kriterier gør, at lidt flere kan få diagnosen sclerose allerede ved første attak. De ville tidligere være blevet klassificeret som klinisk isoleret syndrom”.

Samtidig vil brug af nye diagnosemetoder også øge muligheden for at overdiagnosticere:

”Det er specielt interessant, at tilstedeværelsen af oligoklonale bånd (antistoffer i spinalvæsken) kan bruges som evidens for, at der er tale om en kronisk tilstand og erstatte de tidligere krav om sygdomsaktivitet på MR-skanning eller et nyt attak for at stille diagnosen. Det rummer til gengæld også en lille risiko for overdiagnosticering, da oligoklonale bånd ind imellem ses hos helt raske personer”, påpeger Finn Sellebjerg.

De nye kriterier er blevet offentliggjort i et studie, der kan læses her.

Studiet peger på behovet for i fremtiden at identificere flere og mere sikre biologiske markører for sclerose og sygdommens undertyper, og for at udvikle mere avancerede billeddiagnostiske værktøjer.