Tarmbakterie gavnlig mod sclerose
To nye studer viser uafhængigt af hinanden, at sclerosepatienter har en ugunstig tarmflora, der stimulerer inflammation i hjernen. Omvendt viser det sig også, at en bestemt tarmbakterie kan være gavnlig mod sygdommen.
Sclerose udgår fra tarmen. Det synes efterhånden at være konklusionen efter at flere og flere studier peger på, at tarmbakterier påvirker autoimmune sygdomme som sclerose.
Nu slår endnu to studier fast, at tarmbakterier kan stimulere immune reaktioner udenfor tarmen, fx i hjernen, og at sclerosepatienter med aktiv sygdom har en ændret tarmflora, der øger inflammation i hjernen, i forhold til raske og til sclerosepatienter uden sygdomsaktivitet.
Tarmbakterie hæmmer sclerosesygdom
I et netop offentliggjort studie i tidsskriftet Cell, opdagede amerikanske forskere fra Mayo Clinic at én bestemt tarmbakterie fra mennesker, kaldet Prevotella histicola, simpelthen kan bremse sclerose i mus.
Da forskerne overførte bakterien til tarmen i forsøgsmus, faldt aktiviteten af 2 skadelige inflammatoriske celler i blodet, mens mængden af ‘godartede’ immunceller, der virker anti-inflammatorisk steg. Det undertrykte den scleroseform, som forsøgsmusene havde.
Endnu uvist om samme effekt i mennesker
Det er endnu for tidligt at fastslå, om tarmbakterien også kan regulere immunsystemet så sclerosesygdommen kan dæmpes i mennesker, men forskerne er optimistiske:
”Der er her tale om ’bugs as drugs’. Hvis man kan benytte bakterier, der allerede lever naturligt i tarmen på mennesker, til at behandle sygdomme udenfor tarmen, så bevæger vi os mod en ny medicinsk æra”, fortæller den forskningsansvarlige læge Joseph Murray.
Han understreger, at resultatet giver et fingerpeg om, at den her type tarmbakterie kan komme til at spille en afgørende rolle i behandling af sclerose.
Sclerosepatienter har ændret tarmflora
I et andet studie opdagede italienske forskere, at sclerosesygdom var tæt forbundet med bestemte tarmbakterier og såkaldte TH17-immunceller i tarmen.
Fra undersøgelser i mus ved man, at TH17 immunceller er ophav til de autoimmune reaktioner i hjernen ved sclerose, og at TH17 immunceller stammer fra tarmen.
I dette studie fandt forskerne en direkte kobling mellem en høj sygdomsaktivitet, en høj forekomst af inflammatoriske TH17 immunceller, flere typer af tarmstreptokokker samt færre Prevotella tarmbakterier i forhold til kontrolpersoner og i forhold til sclerosepatienter uden sygdomsaktivitet.
Man ved fra tidligere studier, at netop disse streptokokker stimulerer inflammation, mens Prevotella, som nævnt ovenfor i det første studie, er ’godartet’ og kan bremse inflammation ved at danne molekylet ’propionat’, der hæmmer TH17 aktiviteten i tarmen.
Resultatet viser altså, at de skadelige immunreaktioner i hjernen ved sclerose er tæt forbundet med en ændret bakteriesammensætning og en øget forekomst af TH17 celler i tarmen.
Hønen eller ægget?
Men hvad skyldes så hvad: Giver en kraftig TH17 aktivitet (og en bestemt tarmflora), ophav til sclerose, eller er det i højere grad sclerose-sygdomsaktiviteten, der øger mængden af TH17-celler og ændrer tarmfloraen?
”Det er et spændende fund, men man kan aldrig ud fra et tværsnitsstudie afgøre, hvad der er årsag og virkning - kun at der ser ud til at være en sammenhæng”, fastslår Finn Sellebjerg, professor ved Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet.
Så sclerosepatienter med høj sygdomsaktivitet har tilsyneladende en højere forekomst af TH17 celler i tarmen, og det er forbundet med en ændret tarmflora?
”Ja, enten det, eller også har sclerosepatienter med en særlig tarmflora flere Th17-celler i tarmen og højere sygdomsaktivitet. Det er svært at fastslå”, påpeger Finn Sellebjerg.
Kosttilskud?
Det oplagte spørgsmål man sidder tilbage med er selvfølgelig: Kan jeg selv være med til at ændre min tarmflora i en mere gunstig retning? Her må svaret være, at det endnu er uvist.
Probiotiske kosttilskud i form af bestemte anti-inflammatoriske tarmbakterier, eller en omlægning af kosten, kan måske hjælpe, men man ved endnu ikke om en særlig tarmflora øger risikoen for sclerose, eller om sclerose giver en ændret tarmflora.
Der findes derfor ingen konkrete anbefalinger eller kosttilskud, der tager specifikt højde for de seneste års resultater, men det er et forskningsområde, der i den grad bliver spændende at følge.
Man kan læse mere om studierne her og her.
Relaterede artikler
Jeg har en autoimmun lidelse og har haft succes med at at tilføre probiotica, men de gjorde ingen forskel før jeg også tilførte præbiotiske fibre (foder til tarmfloraen) og her er HUSK ikke nok, det skal et miks af flere forskellige til.
Pt er jeg symptomfri på 2. uge 💪