Tidsrummet, hvor myelin dannes, skal gerne kunne forlænges
Dannelsen af nervecellernes myelinskeder sker i et helt specifikt tidsvindue. I Aarhus arbejder Lisbeth Laursen med at forlænge det vindue, og samtidig undersøger hun et særligt protein, der er involveret i processen
Forskningsstøtte 2014: Hjernens hvide substans består overvejende af nervecellernes udløbere, de såkaldte axoner, der er omgivet af en isolerende membran, som kaldes myelinskeden. Myelinskeden sikrer blandt andet korrekt overførsel af signaler imellem nervecellerne. Det er når myelinet nedbrydes og beskadiges af kroppens immunsystem ved sclerose, at man oplever diverse symptomer på sygdommen.
Centralnervesystemet er i en vis grad i stand til at reparere beskadiget myelin, en proces man kalder remyelinisering, men evnen til at gendanne myelin svækkes efterhånden som sygdommen skrider frem.
Processen skal styrkes
Derfor vil det være af stor værdi, hvis remyeliniseringsprocessen kan styrkes hos sclerosepatienter, og det er den proces Lektor Lisbeth Laursen fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet undersøger. I år har hun fået 193.742 kroner til at kigge nærmere på det tidsvindue, hvor myelin kan dannes.
”Myelinskeden dannes af den højt specialiserede celle, som kaldes en oligodendrocyt. Oligodendrocytten udvikling følger en helt bestemt tidslinje, og der er et lille tidsvindue, hvor den er i stand til at interagere med nervecellen og danne myelinen. Hvis ikke oligodendrocytten finder en nervecelle indenfor det tidsrum eller ikke er hurtig nok, så er der stor risiko for, at processen ikke lykkes,” forklarer Lisbeth Laursen, der derfor gerne vil forlænge det tidsvindue, hvor processen kan finde sted.
Særligt protein er involveret
I forbindelse med at oligodendrocytten skal danne myelinmembranen, skal den vikle sin egen cellemembran rundt om axonen rigtigt mange gange, så myelinmembranen mases sammen. I den proces er der involveret et lille protein, som skal slå til på det rigtige tidspunkt for, at det kan lykkes, og det hele kan ”limes” sammen.
”Kommer proteinet på banen for tidligt, fryser cellen fast og kan ikke fortsætte processen. Derfor vil vi gerne være i stand til at styre det her protein, så oligodendrocytten får mulighed for at omvikle axonet, inden proteinet går ind og bremser det hele,” siger Lisbeth Laursen.
Basalforskning
Det handler derfor om, at få en forståelse af, hvordan processerne helt præcist foregår, når ny myelin dannes, så man kan gå ind og udvikle nogle stoffer, der kan være med til at styre processen, og til at åbne de nødvendige tidsvinduer, så der er en større chance for at remyeliniseringsprocessen lykkes.
”Der er virkelig tale om basalforskning her, så der er et godt stykke vej, før det kan bruges til noget i praksis. Men vi er simpelthen nødt til at forstå de her processer helt ned i detaljen, hvis vi skal have mulighed for at hjælpe remyeliniseringen på vej,” siger Lisbeth Laursen om sit forskningsprojekt.
Forskningsstøtte 2014:
I en artikelserie hen over juli og august uddyber vi de forskningsprojekter, der har fået støtte af Scleroseforeningen i 2014. Beskrivelsen af det første projekt blev bragt 7. juli.
