Træning er for alle - også dig, der ikke kan gå
Træning er mindst lige så vigtigt for dig, der har funktionsnedsættelse, som for dem, der kan løbe en maraton. Her fortæller lektor i idrætsfysiologi og forsker Ulrik Dalgas hvorfor.
Det er aldrig for sent
For et par år siden var Ulrik Dalgas med til at gennemføre et studie på Sclerosehospitalet i Ry, som var designet til at få pulsen op blandt kørestolsbrugere. Ved hjælp af armcykler, boksning og en slags siddende stepmaskine, der kunne aktiveres med armene. Resultatet udeblev ikke: ”Vi så nogle ret store effekter. Konditallet blev forbedret med 60 procent i løbet af de kun 3½ uge, studiet varede. Det viser, at det aldrig er for sent at komme i gang med at træne,” siger Ulrik Dalgas.
Op med pulsen
Er du fysisk inaktiv, stiger din risiko for hjerte-kar-sygdomme, knogleskørhed, overvægt, højt blodtryk, forhøjet kolesterol, diabetes og depression, der også kaldes livsstilssygdomme. Heldigvis kan du holde dem i skak med … fysisk aktivitet! Bedst er træning, hvor du får pulsen op og styrker dit kredsløb, det vil sige samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler. Og pulsen kan sagtens komme op, selvom du sidder i kørestol.
Styrk hjernen
Hjernen skrumper hurtigere end normalt, når man har sclerose. Men det ser styrketræning ud til at modvirke ved at ”spidsbelaste” nervesystemet og tvinge det til at sende et stort antal nerveimpulser ud til musklerne.
Det er mest blevet undersøgt blandt mennesker med mild til moderat sclerose, men Ulrik
Dalgas er ikke i tvivl: ”Det er vanvittig vigtigt, at man bliver ved med at træne, når man får et lavere aktivitetsniveau og kommer i kørestol.”
Få tre gode råd HER om træning med funktionsnedsættelse.
