Uheldig spiral forværrer måske sclerose
Ved autoimmune sygdomme intensiverer immunforsvaret hele tiden sine angreb. Dansk forsker har nu afsløret hvorfor og hvordan. Opdagelsen kan bruges til at bekæmpe sygdommene, før de slår igennem.
Sclerose, leddegigt, psoriasis, type-1 diabetes og lupus – alle vidt forskellige autoimmune sygdomme, men i princippet bunder de i samme problem: En overaktiv del af immunforsvaret angriber kroppen.
Autoimmune sygdomme starter i det skjulte
I starten sker det næsten ubemærket, men langsomt kan angrebene blive kraftigere og voldsommere, indtil det til sidst bliver til sikre tegn på sygdom. Men hvorfor og hvordan det gradvist udvikler sig har længe været en gåde.
Nu har den danske forsker Søren Egedal Degn fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra Harvard Medical School og Boston Children’s Hospital i USA, afsløret, hvordan immunforsvaret hele tiden intensiverer sine angreb.
Bruges til at bremse sygdomme langt tidligere
Opdagelsen kan være med til at identificere og bekæmpe sygdommene langt tidligere - nemlig inden de slår igennem:
”Hovedopdagelsen i forskningen var faktisk en tilfældig opdagelse, og den overraskede os meget. På længere sigt kan vi måske bruge den nye viden til at bremse sygdommene i tidlige stadier” fortæller Søren Egedal Degn til dr.dk.
Forskerne undersøgte B-celle udviklingen i en musemodel med den autoimmune sygdom, Lupus.
Angreb forstærkes med tiden
Ved Lupus kan man se spor af den autoimmune reaktion op til ti år, før sygdommen slår igennem, og patienten får diagnosen. Det har længe undret forskerne.
"Vi kan godt forstå, at immunforsvaret kan tage fejl og komme til at angribe kroppen selv. Men hidtil har vi ikke kunnet forstå, hvorfor reaktionen hele tiden bliver stærkere og stærkere og samtidig spreder sig til andre væv og organer. Det er det, som vi nu har fundet af", forklarer Søren Egedal Degn til videnskab.dk.
"Det er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at udvikle medicin, der målrettet kan bremse den negative spiral, immunforsvaret sætter gang i", siger han.
Bag om forskningen:
Forskerne fandt ud af, at immunforsvarets B-celler reagerer på samme måde overfor kroppens egne molekyler, som de gør overfor fremmede molekyler på virus og bakterier.
MEN modsat hvad man tidligere har troet, så reagerer B-cellerne ikke langsommere, når de angriber egne celler – det er faktisk værre:
Rekrutterer andre B-celler
Forskningen viste, at B-cellerne hele tiden rekrutterer andre B-celler til at deltage i kampen mod det, som de tror, er en trussel.
Det sker i de såkaldte ‘kimcentre’ inde i lymfeknuderne og milten, hvor B-cellerne udvikler deres antistoffer. Normalt vil B-celler, der fejlagtigt er programmeret til at angribe kroppens egne molekyler, blive siet fra og destrueret, så de aldrig kommer ud i blodbanen.
Men det viste sig, at de B-celler, der fejlprogrammeres til et af kroppens egne molekyler, hiver andre B-celler, der er målrettet mod andre af kroppens molekyler, med ind i kimcentrene. De B-celler burde have været destrueret. På den måde går immunforsvaret fra at angribe ét sted i kroppen til to steder i kroppen til tre, fire og fem nye steder osv.
Fejlprogrammerede B-celler forstærker angrebene
"Det er en negativ spiral, hvor B-cellerne fortsætter med at genkende noget nyt i kroppen, og hele tiden forstærker deres reaktion. Man går med andre ord fra at have én type B-celler, som kun angriber ét sted, til at have mange B-celler, der angriber mange forskellige steder. Det spreder sig som ringe i vandet, og på den måde udvikler de autoimmune sygdomme sig til det værre", forklarer Søren Egedal Degn til videnskab.dk.
Betyder det så, at hvis man først finder tegn på psoriasis, så vil man senere udvikle leddegigt og sclerose?
”Det er helt umuligt at sige ud fra den model, vi arbejder med. Man ved dog, at der er en statistisk forøget risiko for at få andre autoimmune sygdomme, når først man uheldigvis rammes af én type. Men det er mere undtagelsen end reglen”.
Oftere vil den accelerering af B-celle angreb, som forskerne her har opdaget, finde sted indenfor samme ’sygdom’. For sclerose kunne det f.eks. betyde, at angrebene på myelin og forskellige nerveceller intensiveres så sygdommen bliver værre. Og ikke, at angrebene ’hopper rundt’ fra hud (psoriasis), til hjerne (sclerose), til led (gigt), til bugspytkirtel (type 1 diabetes) osv.
Ses også hos mennesker
Søren Egedal Degn har undersøgt mekanismerne hos mus. Alligevel mener han, at det er meget sandsynligt, at lignende forhold gælder hos mennesker:
”Når man undersøger mennesker med den autoimmune sygdom Lupus, viser det sig, at de i starten af sygdomsforløbet også kun har nogle få typer B-celler, der angriber kroppen selv. Men senere i sygdommen bliver der flere forskellige", siger han til dr.dk.
Håb om at stoppe den negative spiral
”Opdagelsen fortæller os, at hvis vi skal stoppe sygdommene, skal vi helst gøre det så tidligt som muligt - før alt for mange forskellige B-celler er involveret", siger Søren Egedal Degn.
Opdagelse kan bruges diagnostisk. Ifølge Søren Egedal Degn kan den nye opdagelse være startskuddet til udvikling af medicin, der sætter en stopper for B-cellernes og kimcentrenes destruktive adfærd.
Opdagelse kan muligvis bruges diagnostisk
"Vores resultater kan bruges til at øge momentum i retning af at udvikle medicin, der målrettet forsøger at slukke for kimcentrene. Vi kan muligvis også bruge undersøgelser af kimcentrene diagnostisk til at se, om forskellige autoimmune sygdomme er under opsejling", siger Søren Egedal Degn.
