Unikt atlas over nervesystemet
Svenske forskere har skabt et systematisk kort over alle celletyper i nervesystemet. Det kan give et unikt indblik i hjernens funktioner og ikke mindst i, hvordan nervesygdomme opstår.
Mange har en opfattelse af hjernen som en stor klump nerveceller, der ligger hulter til bulter. Men nervesystemet – lige fra hjerne til rygmarv – består af et væld af andre celletyper end nerveceller. Deres indbyrdes funktioner er endnu ikke forstået til bunds.
Svenske forskere fra Karolinska Institutet har nu udviklet en metode, der kan give et overblik over detaljerigdommen i nervesystemet. Ved systematisk at måle på bestemte geners aktivitet i hver enkelt celle har de kortlagt alle celletypers placering i nervesystemet – i første omgang i mus.
”Man kan sammenligne det med forskellen på et gammeldags atlas hjemme i bogreolen og så et satellitbillede: På satellitbilledet har man pludselig muligheden for at zoome ind på tusinder af detaljer, der før var usynlige. Hele kortet bliver langt mere troværdigt,” forklarer Sten Linnarsson, professor og leder af projektet.
Mest detaljerede kortlægning nogensinde
Den omfattende kortlægning af nervesystemet afslørede godt 265 celletyper, heraf over 200 forskellige nerveceller, og flere ukendte
celler, hvis placering kunne fastslås med stor nøjagtighed. Den enorme alsidighed af celletyper kom bag på forskerne:
”Det, der overraskede os mest, var, at vi opdagede mange celletyper, der var specialiserede i forskellige områder af nervesystemet, og som har flere funktioner afhængigt af placeringen,” fortæller Sten Linnarsson.
Giver fingerpeg om, hvordan sygdomme opstår
Det nye atlas over nervesystemet kan øge forståelsen af sygdomme, der udspringer i hjernen. Det vil kunne hjælpe forskere med at identificere, hvilke celler der bærer hvilke sygdomsgener, på hvilket tidspunkt de relevante sygdomsgener er aktive, hvorfra i hjernen (hvilke celler og områder) nervesygdomme udgår, og hvordan sygdommene opstår og udvikler sig.
Udvikling af sclerose ser for eksempel ud til at kunne ske fra flere celletyper i flere hjerneområder, afhængig af hvor og hvornår bestemte sygdomsgener aktiveres.
”De nye detaljer vil kunne give os et fingerpeg om, hvad der mere præcist går galt ved sclerose,” vurderer Sten Linnarsson.
Nu hvor forskerne har fået over blik over musens nervesystem, bli ver næste skridt at kortlægge det menneskelige nervesystem. I det lange løb vil det kunne bidrage til udvikling af nye og mere præcise lægemidler.
