"Usikkerheden er ikke noget, der stopper mig"
Henrik Birkmose mærkede første gang til føleforstyrrelser i sine fingre som udsendt soldat til Irak. Tilbage i Danmark gik udredningen i gang, og i 2004 var diagnosen klar- sclerose. I dag arbejder Henrik som socialrådgiver 18 timer om ugen, er i gang med en diplomuddannelse, og lader sig ikke stoppe af usikkerheden ved sclerose.

Hvis ikke jeg havde haft sclerose, havde jeg...
”været officer i forsvaret. Jeg var ansat i 15 år ved forsvaret, og ville gerne have fortsat. Derudover plejede jeg at løbe meget, men det kan jeg ikke længere, hvilket irriterer mig. I dag cykler jeg til gengæld rigtig meget, og vil rigtig gerne kunne deltage i Cykelnerven en dag.”
Sclerose gør mig ked af det fordi...
”fremtiden er usikker, og man aldrig ved, hvad morgendagen bringer. Det er svært at planlægge i morgen. På 17 år har jeg lært at affinde mig med det faktum, og det er ikke noget, der holder mig tilbage. Jeg er lige gået i gang med en diplomuddannelse, så usikkerheden er ikke noget, der stopper mig.”
Gid at jeg havde vidst før...
”hvor godt fællesskab der er i foreningen. Jeg gik i 12 år og fornægtede, at denne her sygdom eksisterede, og først i 2016 jeg deltog i forskellige arrangementer og mødte andre unge med sclerose. Der opdagede jeg, hvor fedt et fællesskab der er. At se hvor forskelligt sclerose kan se ud, har givet mig et håb om, at det ikke behøver at ende med, at man sidder i kørestol. I dag er jeg 41 og er ikke længere ung i Scleroseforeningen, så jeg kan ikke længere kan være med til de arrangementer. Det ærgrer mig, at jeg ikke tog med til dem som nydiagnosticeret, for jeg føler, at jeg er gået glip af 12 års samvær med rigtig mange dejlige mennesker.”
Jeg havde aldrig klaret mig uden...
”min kone og mine børn. Jeg havde allerede sclerose, da jeg mødte Marianne, og det accepterede hun. Da jeg efter 3-6 måneder tog mig sammen til at fortælle hende det, var hendes kommentar: ”Nå, ikke andet?” Hun troede, at vi skulle have en snak, fordi jeg ville slå op med hende. Hun har altid støttet mig.”
Hvis jeg skulle give et råd til andre, ville jeg sige...
"prøv at lade være med at lade sygdommen stå i vejen for dine drømme og dine ambitioner. Det kommer den til, men så finder du nogle andre veje"