Uvished ved medicinsk cannabis
Den nye forsøgsordning med medicinsk cannabis er netop trådt i kraft her efter nytår. Men selvom scleroseklinikkerne er klar til at ordinere de nye produkter, så står mange læger tilbage med massive uklarheder og udfordringer. Læs her professor Finn Sellebjergs syn på den nye ordning.
Scleroseklinikkerne er i princippet klar til at åbne dørene for patienterne, nu hvor den nye forsøgsordning med medicinsk cannabis netop er skudt i gang her ved årsskiftet. Men læger og klinikker står stadig tilbage med mange åbne spørgsmål, udfordringer og uklarheder.
”Det mærkeligste er, at vi skal til at behandle med noget, der er dårligere karakteriseret, end det vi har i forvejen, og som måske er mindre effektivt”, siger Finn Sellebjerg ved Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet, og fortæller, at medicinsk cannabis ikke er en ny mirakelkur:
Bedre cannabis findes i forvejen
”Vi har længe haft cannabis tilgængeligt i fire velkarakteriserede cannabidoid-produkter, og er vant til at bruge dem til visse patienter”.
De fire koncentrerede former er Sativex, Marinol, magistrelt fremstillet tetrahydrocannabinol (THC) og cannabidiol (CBD), som alle har en nøjagtig beskrivelse af indholdet. Det gør det muligt for læger at ordinere præcise doser.
”Og det er problemet med medicinsk cannabis: Vi ved endnu ikke hvor mange produkter, der vil indgå i forsøgsordningen, og i hvilket blandingsforhold. Indtil videre er det kun to produkter, der indtages som en urtete, der tilbydes her fra 1. januar”, siger Finn Sellebjerg.
Hvad indeholder produkterne egentlig?
Det er i nogen grad dokumenteret, at medicinsk cannabis kan have symptomdæmpende effekt ved sclerose, men der er stor usikkerhed mht. hvilke stoffer, det vil indeholde.
Ét er sikkert: Det vil ikke blive muligt at få en fuldstændig deklaration af indholdet, da medicinsk cannabis fremstilles af hele cannabisplanten:
”Foruden THC og CBD, så indeholder planten hundredvis af andre potentielt aktive stoffer, som vi ikke aner, hvordan påvirker kroppen”, forklarer Finn Sellebjerg.
Ved intet om effekt og bivirkninger
Derfor mangler der i den grad dokumentation for både de gavnlige og skadelige effekter af cannabis, den optimale dosis og behandlingslængden:
”Vi er helt på bar bund mht. indhold, dosis og langtidsbivirkninger, hvad angår medicinsk cannabis. Og så er der ingen erfaring med hvilke patienter, der vil, og hvilke der ikke vil, få gavn af det. Uden ordentlig dokumentation risikerer vi at give forkerte doser til forkerte patienter”, fortæller Finn Sellebjerg, der dog mener, at Sundhedsstyrelsen har været fornuftige ved tilsyneladende at ville begrænse brugen til de patienter, hvor man antager, at effekten er bedst.
Mister mulighed for vidensindsamling
Finn Sellebjerg ser også den manglende registrering og indsamling af viden som et problem:
”På trods af at det er en 4-årig forsøgsordning, så ligger der ingen struktur på, hvordan informationen om virkningen opsamles. Det bliver derfor højest en erfaringsindsamling, som ikke vil give egentlig viden om effekten af medicinsk cannabis”, forklarer han.
Pres på klinikkerne
Endelig kan forsøgsordningen give en ressourcemæssig udfordring. Hvis adgangen til medicinsk cannabis får en stor gruppe patienter, der ellers ikke går i behandling, til at henvende sig, kan scleroseklinikkerne få svært ved at honorere det, vurderer Finn Sellebjerg:
”Vi har i forvejen svært ved at nå at se de patienter, vi skal, så det må blive et spørgsmål om, hvad vi kan håndtere, og hvad patienterne kan forvente af effekter, og hvad det kommer til at koste”, siger han og tilføjer, at patienterne er nødt til at returnere ofte til klinikkerne:
Recepter i hobetal
”I modsætning til Marinol, der i princippet kan udskrives til to år, så må medicinsk cannabis ifølge udkastet til vejledning kun udskrives til en måned af gangen, så der vil blive et kæmpe arbejde med at udskrive recepter”.
”Det er ikke noget problem at ordinere cannabinoider, men som udgangspunkt vil jeg hellere ordinere et velkarakteriseret farmakologisk produkt, end et dårligere karakteriseret cannabisprodukt, for så har jeg meget bedre styr på, hvad jeg ordinerer, og hvilke doseringer jeg skal bruge”, slutter Finn Sellebjerg.
Relaterede artikler
Din (Finn Sellebjerg) måde at se det hele på er en smule firkantet efter min mening.
Planten har eksisteret i mange 100 år og så vil I kortlægge planten egenskaber ??
Det eneste der fungere for jer læger osv er aftaler med medicinalstyrelsen og firmaerne om prissætning og udlevering.
Kan kun sige held og lykke.
Angående effekt og virkning .... Vidste man noget om det med de 2 produkter der i forvejen er på markedet ved begyndelsen ??
Der er meget mere som jeg ikke fatter med læger osv's syn på at hjælpe folk.
Som svar til Din (Finn Sellebjerg) måde… af Lindy
Kære Lindy,
Artiklen belyser de problemer, som læger ser ved forsøgsordningen - det er altså ikke mine synspunkter. Så ja, det er en ensidet belysning, og kan derfor nok virke lidt firkantet.
Mht planter og medicin: Det er helt normalt at kortlægge planters egenskaber, når de skal benyttes til medicin eller naturlægemidler - det har man altid gjort, når man skal udvinde et ekstrakt for at sikre sig, hvad der er af virksomme stoffer i planten og i hvilke koncentrationer.
Man kan tage eksemplet med morfin og drage en parallel: Morfin er også et smertelindrende middel, som er udvundet af opiumvalmuen. Man har i tidernes morgen kortlagt plantens egenskaber, udvundet morfin, renset det op, og kender derfor til både koncentration og indhold, som i dag udskrives til mange formål. Man kunne i dag ikke drømme om at give rå opium til folket uden at vide, hvad der er i opiumvalmuen.
De cannabidoid-produkter, der findes nu, er blevet karakteriseret før de kom på markedet, så man ved hvad der er i. Cannabisplanten har nogle gode egenskaber, men ikke for alle. Og når lægerne skal ordinere noget, de ikke aner hvad har af effekt og bivirkning, så kan det give mange problemer.
Læger vil helt sikkert hjælpe der, hvor de kan, men det skal helst ske indenfor det ansvar, de kan lægge på sig selv, og det er typisk dokumentation - og det bør man egentlig være tryg ved. Jeg vil i hvert fald blive utryg, hvis læger siger skidt pyt - prøv dette, min mavefornemmelse taler for det.
Det er derfor ikke helt fair altid at kræve, at læger bare skal udskrive hvad som helst, fordi det virker på én selv, og samtidig kræve, at det man får hos lægen så aldrig må give nogle bivirkninger eller alvorlige mén. Jeg tror denne forsøgsordning meget godt illustrerer den gråzone, der er mellem lægers krav til dokumentation og patienters behov for at prøve et ikke-testet produkt.
mvh Anders
Jeg er enig i, at der er et problem for lægerne at udskrive ikke dokumenteret medicin, det er jo dem der hænger på den i sidste ende. Men måske skulle de se på helbredet på en anden måde, man ved det virker, men det er på en anden måde end man er vant til.
Prøv at udskrive, ellers må man fortsætte illegalt. Det har man selvfølgelig ikke lyst til, nu det er der og kvaliteten er ens.