Vær konkret, når du spørger behandlere om seksualitet
Det kan føles grænseoverskridende at skulle tale med sundhedspersonale om sex og seksualitet, og hvis du alligevel har forsøgt, har du måske oplevet at støde panden mod en mur. Men hvis du gerne vil opnå et dejligt sexliv på trods af sclerosen, kan det være en god idé at få hjælp udefra. Læs med her og få hjælp til, hvordan – og hvor – du får stillet de svære spørgsmål.
Af Else Olesen, sexolog
Jeg har en tilståelse. Før jeg blev sexolog, arbejdede jeg som sygeplejerske, og når en patient spurgte mig om seksualitet, kunne jeg godt føle mig provokeret og intimideret. Jeg tænkte ”hvorfor spørger de dog mig om det,” men i bund og grund var jeg dybt frustreret over, at jeg ikke kunne svare på deres spørgsmål. Det var ikke min mening at afvise nogen, men jeg vidste ikke bedre end at henvise dem til lægen – som ofte ikke var til større hjælp, end jeg var.
Efterhånden voksede frustrationen så meget, at jeg læste videre til sexolog, fordi jeg kunne se, hvor meget seksualiteten betyder for livskvaliteten – og dermed evnen til at leve med og mestre sygdom og handicap.
Da jeg læste til sygeplejerske, havde vi 2 x 45 minutters undervisning om sygdom og seksualitet på hele uddannelsen, og selvom det er 20 år siden, er det ikke meget bedre i dag. I det hele taget er seksualitet et stort tabu i sundhedsvæsnet – et tabu, jeg forsøger at bryde, og heldigvis kommer der gradvist mere fokus på det.
Men derfor er det slet ikke underligt, hvis du oplever at føle dig afvist eller forkert, når du spørger sundhedspersonale som sygeplejersker, afdelingslæger osv., om hvad du skal stille op med din seksualitet.
Du skal bare vide:
1. Lad dig aldrig ”skræmme” til at føle dig forkert. At du spørger, men ikke får svar, betyder ikke at det, du spørger om, er forkert. Det betyder bare, at du har spurgt den forkerte. Og måske spurgt på en uhensigtsmæssig måde.
2. Hvis du føler dig afvist, har det ikke nødvendigvis noget med dig at gøre. Igen har du bare spurgt den forkerte og måske på den ”forkerte” måde – og sundhedspersonale kan også føle, at det er grænseoverskridende at tale om sclerose og seksualitet. Særligt, hvis de ingen eller meget lille viden har om det.
3. Hvis du bliver negligeret og får at vide, at du måske burde tænke på noget andet end sex, fordi du har en sygdom, er det stadig ikke dig, der er forkert. Du har bare spurgt den forkerte.
Så hvem skal du spørge, og hvordan skal du spørge, så du får den hjælp, du har behov for?
Vær konkret
Inden du overhovedet spørger, er det en rigtig god idé at tænke over, hvad det helt præcist er, du har behov for hjælp til. Er det tørre slimhinder, rejsningsproblemer, alternative stillinger eller noget helt fjerde? Jo mere konkret du er, jo lettere er det for behandleren at hjælpe.
Hvis du siger ”jeg vil gerne have et bedre sexliv” er det sværere for behandleren at hjælpe, end hvis du siger ”jeg vil gerne have hjælp til at få et bedre sexliv, fordi jeg har fået rejsningsbesvær.” Når du bliver konkret, bliver problemet mere håndgribeligt, og så vil det være nemmere at give dig svar eller henvise dig videre.
Desuden vil du også opleve, at du selv bedre selv kan søge efter svar, f.eks. på nettet eller i bøger, når du bliver mere konkret og finder ud af, hvad det egentlig er, du har behov for.
Bliv henvist
Hvis du oplever, at din behandler ikke kan svare eller hjælpe, så bed om at blive henvist til en, der kan. Insistér på det. Det kan f.eks. være en sexolog tilknyttet et af sclerosehospitalerne eller en offentlig sexologisk klinik.
HUSK! – der altid er hjælp at hente. Det er bare et spørgsmål om at spørge de rigtige og ikke give op, bare fordi den første, anden eller tredje du spørger, måske ikke umiddelbart kan svare på dine spørgsmål.
Det er ikke forkert, at du fokuserer på din seksualitet, når du har sclerose. Tværtimod kan en velfungerende seksualitet netop være det pift, der skal til for at skabe oaser af lykke og glæde i en ellers svær hverdag. Så lad dig ikke skræmme, og lad dig ikke slå ud. Bliv ved, til du møder den helt rigtige behandler, som kan hjælpe dig med det, du har behov for.
Næste klumme her i nyhedsbrevet kommer til at handle om kropsbillede. Du får gode råd og øvelser, som kan hjælpe dig med at acceptere de forandringer, der sker med kroppen som følge af sclerosen. For når du elsker, eller i hvert fald accepterer, din krop – uanset hvordan den ser ud, og hvad den kan – vil dit sexliv også blive bedre.
I mellemtiden er du altid velkommen til at skrive til mig på sexolog@elseo.dk, hvis du har forslag til emner, du godt kunne tænke dig, jeg skriver om, eller hvis du har ris eller ros. Du kan også følge mig på Facebook: https://www.facebook.com/elseo.dk, hvor jeg jævnligt poster links til blogindlæg om sygdom og seksualitet. Du kan også finde dem på min hjemmeside: www.elseo.dk
