Velfærdsstatens usynlige hær
Mere end hver 5. erhvervsaktive dansker må dagligt prioritere mellem at passe sit arbejde og være en aktiv pårørende, der hjælper deres syge eller handicappede mor, far, ægtefælle eller barn, viser en ny rapport.

De er blevet kaldt "Velfærdsstatens usynlige hær". Den store gruppe pårørende, som har påtaget sig to jobs. Det ene med faste arbejdstider, faste kolleger, fast løn og fast ferie. Det andet uden faste arbejdstider, uden kolleger, uden løn og uden ferie, og oftest helt alene om ansvaret.
Det drejer sig om 647.000 pårørende svarende til 22 pct. af den samlede arbejdsstyrke på 3 mio. mennesker i Danmark. De løfter en stor og vigtig samfundsopgave, men det sker på bekostning af deres helbred og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Jo mere pårørende hjælper, des mere påvirkes deres helbred, deres løn og deres pension. Det fastslår en ny rapport om pårørende på arbejdsmarkedet, som inkluderer 633 respondenter i alderen 18-70 år, som ud over deres job eller studie hjælper en nærtstående mindst 1-2 gange om ugen.
Rapporten blev fremlagt i oktober på en høring på Christiansborg. Høringen var arrangeret af Scleroseforeningen og 10 andre organisationer, der sammen præsenterede tre løsningsforslag på høringen (se faktaboksen nederst på siden).
Utilstrækkelig hjælp
De støtter, koordinerer, bygger bro, træder til ved akut behov, men de overtager også en stadig større del af den nødvendige pleje og hjælp i dagligdagen. Det gør de ofte gerne, men for mange er deres indsats som pårørende ikke et frivilligt tilvalg: 57 pct. oplever, at de er nødt til at hjælpe, fordi den offentlige hjælp er utilstrækkelig.
For at få enderne til at nå sammen bruger mere end hver tredje af de pårørende feriedage på pårørendeopgaver. Nogle op til halvanden uges ferie om året.
Sygefravær
Næsten hver 10. af de pårørende svarer derudover, at de har været nødt til at melde sig syge fra arbejde pga. pårørendeopgaver. Alene sygefraværet pga. pårørendeopgaver koster ifølge rapporten arbejdsgiverne 314 mio. kr. om året.
Hertil kommer, at hver 5. pårørende oplever, at pårørenderollen påvirker deres eget fysiske helbred negativt, og hver 4. pårørende svarer, at den påvirker deres psykiske helbred negativt.
17 pct. fortæller, at de har overvejet eller allerede besluttet helt at forlade arbejdsmarkedet pga. deres pårørendeforpligtelser.
3 forslag til bedre arbejdsvilkår for pårørende
- Indførelse af pårørendedage, så pårørende får ret til at holde fri, når deres nærtstående har allermest brug for deres hjælp
- Fleksibel tilrettelæggelse af hjemmehjælp og orlov, så pårørende ikke tvinges til at vælge mellem omsorg og erhvervsarbejde
- Forbedret mulighed for afløsning i hjemmet, så pårørende med større tryghed kan tage hjemmefra.
KILDE: De 11 organisationer bag høringen Plads til pårørende