”Vi blev tvunget til at se livet fra et andet perspektiv”
Michael er ikke i tvivl. Det, at hans kone fik konstateret sclerose for femten år siden, har aldrig været godt i sig selv. Men den kroniske sygdom fik sat skub i positive livsændringer, der blev fundamentet til en stærk familie.
”Annette sagde til mig, at hvis jeg ikke kunne leve med det her, så fik jeg en fribillet til at smutte. Det samme fik hun, hvis hun ikke havde lyst til at blive i forholdet.”
Sådan husker Michael Søndergaard en af de ubehagelige problemstillinger, han og hans kone stod med i den svære tid, der startede for femten år siden. Helt præcis den dag, hvor hans kone Annette fandt ud af, at hun skulle leve med en kronisk sygdom, der med stor sandsynlighed ville få betydning for dem begge og deres to døtres fremtid.
”Vi vidste ikke særlig meget om sclerose, da Annette fik diagnosen. Men i Annettes familie havde der været et dødsfald som følgevirkning af sygdommen, og det satte jo nogle frygtelige tanker i gang,” fortæller Michael.
Fælles beslutninger
”Det var et chok i begyndelsen,” husker Michael tilbage.
Men da chokket over den nye og uindbudte livssituation havde lagt sig, begyndte alle spørgsmålene.
”Vi var nødt til at sætte os helt tæt sammen og hive alle de kort frem, der handlede om 'hvad nu hvis …?'”
”Vi besluttede os for, at vi skulle fokusere på alt det, vi stadig kunne få ud af livet sammen, i stedet for hvad vi havde mistet på grund af sygdommen. Vi sagde til hinanden, at hvis vi havde nogle drømme her i livet, så skulle vi altså få det gjort,” fortæller Michael.
Ingen tid at spilde
Derfor blev erstatningen, som Annette fik udbetalt på grund af sin kroniske sygdom, det første konkrete skridt mod beslutningen om at udleve deres drømme.
”Vi var allerede gift på rådhuset, men valgte alligevel at blive velsignet i kirken kort tid efter diagnosen. Det var noget, Annette længe havde ønsket, og på den måde brugte vi forsikringspengene på en begivenhed, vi forbandt med noget positivt,” fortæller Michael.
Og det blev ikke de eneste forandringer, som den nye, uønskede situation satte skub i. Michael sagde hurtigt sit daværende job op og fandt et nyt. Året efter blev han selvstændig.
”Diagnosen var på en måde med til, at vi besluttede os for ikke at vente med at springe ud i de ting, vi gerne ville nå her i livet. Det skulle gøres nu, og det satte en eller anden form for noget mod og spænding i gang. Vi tillod simpelthen ikke os selv eller vores to piger at drukne i dårligdomme, fordi vi havde fået en sygdom inden for døren, som vi alligevel ikke kunne gøre noget ved,” forklarer han.
Et andet perspektiv
Det har absolut ikke altid været let at finde positiviteten frem i de hårde situationer – og sygdommen alene har ikke gjort familiens liv bedre, understreger Michael med en alvorlig tone.
”Men vi er blevet tvunget til at se livet fra et andet perspektiv. Vi har en filosofi om, at det, man sender ud, får man tilbage. Derfor er det så vigtigt med en positiv og humoristisk tilgang til livet og det, der pludseligt kan ske,” ytrer Michael og uddyber:
”Det, at vi har fået en kronisk sygdom ind på livet, har gjort, at vi som familie er blevet stærkere og bedre til at håndtere, når der opstår noget svært i livet, og vi er blevet bedre til at værdsætte de muligheder, vi stadig har.”
