”Vi må satse stort og sammen”
Der er store forhåbninger til det internationale projekt 'Progressive MS Alliance' i kampen mod progressiv sclerose. Alliancen har netop nu udvalgt en række store forskningsnetværk, der skal koordinere samarbejdet om at blive klogere på sygdommen.
Det ambitiøse og storstilede internationale projekt, 'Progressive MS Alliance', der forsøger at forene globale forskningskræfter i kampen mod progressiv sclerose, er kommet godt fra start. Projektet havde sin spæde begyndelse i 2013, hvor forskere fra hele verden kunne ansøge om midler. Den danske scleroseforening støttede i første runde med næsten 3 mio. kroner og følger op med et tilsvarende beløb i denne omgang.
I efteråret sidste år blev 22 projekter støttet, og nu har alliancen netop offentliggjort de forskningsgrupper, der skal levere en detaljeret projektplan til 11 nye netværksprojekter.
Den ultimative udfordring
Per Soelberg Sørensen, professor i neurologi på Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet, er dansk repræsentant i styregruppen og ser med stor forhåbning på projektets udvikling og målsætning:
”Behandling og forståelse af progressiv sclerose er i dag den ultimative udfordring i sclerosesammenhæng. For at besvare de spørgsmål skal de bedste forskningskræfter samles og samarbejde. Vi mangler simpelthen et gennembrud mod progressiv sclerose, og det kan vi kun få ved at satse stort og sammen”.
Større samlet indsats
I forhold til sidste år, hvor der blev givet støtte til 22 enkeltgrupper, er der i år tale om bevillinger til langt større koordinerende forskningsprojekter:
”Det primære formål for alliancen er at opbygge få enheder, der kan målrette og koordinere forskningsindsatsen. Det nytter ikke, at de enkelte laboratorier arbejder selvstændigt og uafhængigt af hinanden. Det skaber i bedste fald nogle spændende isolerede fund, men ofte vil forskningen stritte i hver sin retning uden en velovervejet strategi”, fortæller Per Soelberg Sørensen.
”Ingen har i dag de midler, der skal til for at lave en systematisk indsats, som kan afdække mekanismerne bag progressiv sclerose. Enkeltgrupperne kopierer i højere grad hinandens ideer og bygger videre på hinandens resultater. Det giver ikke banebrydende resultater inden for en kortere årrække”, vurderer Per Soelberg Sørensen.
Ukendt område
Og der er virkelig store huller i forståelsen af den progressive sclerose:
”Vi kan ikke komme meget videre med den attakvise del af sygdommen, da vi i dag har utroligt effektive behandlinger til at bremse betændelsen. Men omvendt mangler vi i den grad detaljeret kendskab til mekanismerne bag progressionen og mulighed for at stoppe den. Hvad sker der, hvordan kan man påvirke det, og hvorfor virker anti-inflammatorisk behandling ikke? Rent faktisk ved vi ikke, om progressionen er immunologisk-inflammatorisk betinget eller i højere grad drevet af en anden degenerativ proces, der ligner andre neurodegenerative sygdomme som Parkinsons og Alzheimers”, forklarer Per Soelberg Sørensen.
Derfor er det også vigtigt, at de forskningsgrupper, der byder ind og i sidste ende udvælges, får god tid til at udforme en langsigtet strategi, drøfte mulighederne for at danne frugtbare netværk og fremlægge deres planer.
Stor interesse og stor forhåbning
Interessen for progressiv sclerose er heldigvis øget voldsomt de seneste år.
”Det er på dét her område, at forskningen virkelig kan rykke noget både ved forståelsen af sygdommen og ikke mindst ved behandling af patienterne”, fastslår Per Soelberg Sørensen og nævner, at der allerede er mulige behandlingspræparater på vej mod progressiv sclerose:
”På Rigshospitalet har vi i flere små kliniske studier vist, at visse præparater har effekt på progressiv sclerose, og vi håber, at nye internationale fase 3 studier vil vise positive resultater”.
Og her spiller industrien en stor rolle med hjælp og finansiering til at teste og udvikle mulige præparater:
”Progressiv Alliance bevillingerne er helt uafhængige af medicinalindustrien, men når vi forhåbentlig ser tegn på, at forskergrupperne opdager og udvikler levedygtige præparater, vil industrien normalt tage over og hjælpe med at føre produktet på markedet”, forklarer Per Soelberg Sørensen.
Et godt eksempel er Roche’s nye biologiske medikament, Ocrelizumab, der som det første præparat nogensinde, for nylig viste lovende effekt mod progressiv sclerose i et fase 3 studie. Resultaterne blev offentliggjort i oktober 2015 på årets ECTRIMS konference.
BOKS
Forskningsprioriteringer:
Håbet er, at den internationale alliance vil kunne skabe mere klarhed over mekanismerne bag progressiv sclerose. Udvælgelsen af forskningsprojekterne lægger vægt på en afdækning af behandlingsmuligheder, stamcelleforskning, mekanismerne bag udvikling af progressive sklerose, biomarkører, MR scanninger til bedømmelse af sygdomsprogression og andre undersøgelsesteknikker.
