”Vi ser mulighederne frem for begrænsningerne”
Erik Sørensens ægtefælle, Inge, fik diagnosen sclerose tilbage i 1992. I dag sidder Inge i kørestol, og 64-årige Erik arbejder som handicaphjælper for Inge. Selvom Erik og Inge for eksempel ikke længere kan tage på campingferie, lader de ikke sclerose fylde mere, end det behøver.
17.200
mennesker lever med sclerose i Danmark. Du kan møde en af de pårørende her.
Det, der har hjulpet mig mest, er …
at lære at elske livet, så længe jeg har det, og på den præmis, det nu engang er. Når livet er så uforudsigeligt, ser jeg som pårørende tingene i et helt andet lys, hvor små hverdagsproblemer ikke længere fylder særlig meget. Det gør, at jeg ser mere positivt på livet, men kan gøre en forskel for andre ved for eksempel at være pårørendeansvarlig i en lokalafdeling af Scleroseforeningen.
Jeg ved, jeg gør noget godt for mig selv, når ...
jeg tager på fisketur eller tager bilen op i sommerhuset og får en øl med naboen. Jeg giver mig selv lov til at tage fri, og Inge gør det samme.
Mit åndehul er …
mit frivillige arbejde, hvor jeg er formand for bestyrelsen på et rehabiliteringscenter. Jeg har også mit eget netværk, for eksempel nogle gamle FDF’ere, hvor vi tager på fisketur, og så har jeg min brormand, som også støtter mig rigtig meget. Det giver mig et kanon overskud til at tage hånd om Inge og til at lytte til andre, som også har behov for nogle at læsse af på.
Sclerose gør mig ked af det, fordi…
den er så uforudsigelig. Jeg tænker, hvad er det næste, der kan ske, også selvom Inges sclerose har stået i stampe i fem år. Jeg har en frygt for, at sygdommen skal blive en ubehagelig levemåde resten af Inges liv.
Mit bedste råd til andre er …
at lade være med at trække sig ind i sig selv. Man skal være god til at gå ud og bede om hjælp og spørge sig selv: “Kan jeg rumme det her, eller har jeg lov til at sige fra?” Samtidig er det vigtigt at have nogle, man kan læsse af på.
