Sansedag i Randers
Sansedag i Randers, lørdag den 14, marts 2020
Kulturhusets store sal, Stemanns gade 2, 8900 Rander C
Der er åbent fra kl, 10.00-14.00, og det er gratis at deltage.
Måske har du hørt om kugle, kæde eller tyngde dyner, Tangles, robotsæl eller særlige sansestole. Her er det muligt at prøve tingene.
Kom, se, prøv og hør mere om sansestimulerende hjælpemidler. Også selvom du ikke har brug for dem. Her er det muligt at prøve nogle af de hjælpemidler der findes, og få en snak med konsulenter fra de forskellige firmaer.
Der vil også være muligt at møde repræsentanter fra forskellig patient, pårørende og interesseorganisationer, hvis medlemmer har god effekt af sansestimulerende hjælpemidler
Sansestimulerende hjælpemidler kan være relevante for dig, hvis du har en eller flere sanser, der ikke fungerer normalt, så du ikke får stimuleret dine sanser optimalt i dagligdagen. De kan også være relevante for dig, der på trods af intakte sanser og intakt fysisk formåen, har problemer med bearbejdning af sanseindtryk i hjernen.
Ved brug af disse produkter stimuleres følesansen og muskel- og ledsansen. Dermed får hjernen besked om hvortil kroppen går og hvor den afgrænses. Dette virker beroligende og tryghedsskabende. Særligt mennesker med udviklingsforstyrrelser, ADHD, Aspergers, fysisk og psykisk uro, stress, sanseintegrationsforstyrrelser og demens kan få stor glæde af sansestimulerende produkter.
Mangel på sansestimuli og problemer med bearbejdning af sanseindtryk i hjernen kan give store udfordringer med deltagelse i dagligdagsaktiviteter. For børn og personer med funktionsnedsættelse kan det have afgørende betydning for udvikling, læring og at deltage i daglige gøremål.
Udstillingen viser et bredt udvalg af hvad der findes på markedet.
De firmaer der er repræsenteret er:
Protac: https://www.protac.dk/
Zipo Care: https://zibocaredenmark.dk/
Nordic Wellness: https://wellnessnordic.com/
SpektrumShop: https://spektrumshop.dk/shop/frontpage.html
Gloria Mundi Care: https://dk.gloriamundicare.com/
Syddansk Høreklinik: Syddansk Høreklinik
Foreninger der er repræsenteret er:
Landsforeningen Autisme, ADHD forældregruppen i Randers, PTU, Bedre Psykiatri. Parkinsonforeningen og Scleroseforeningen Lokalafdeling Randers