Gå til hovedindhold

Vær med i det frivillige arbejde - nye muligheder i din lokalafdeling

Kære medlem af Scleroseforeningen

Har du indimellem overvejet at lave frivilligt arbejde, men tænkt at det med bestyrelsesarbejde ikke lige er dig? Så vil vi gerne fortælle dig om de nye muligheder for at være frivillig i Scleroseforeningen.

Du behøver nemlig hverken at sidde med i bestyrelsen eller at lægge en masse timer i opgaver, som ikke interesserer dig. Vi har organisereret det lokale arbejde på en ny måde, hvor flere frivillige kan være med, og hvor du laver det, du interesserer sig allermest for.

Der er mange nye muligheder for at gøre en frivillig indsats i Scleroseforeningen baseret på dine interesser, dit overskud og din kalender. 

Vi har brug for dig – hvordan vil du gerne være med?

Vi har brug for flere mennesker til at løfte det lokale arbejde med at lave gode aktiviteter for medlemmerne og med at skaffe penge til den vigtige forskning i sclerose.

Vi har oprettet nye grupper med hvert sit arbejdsområde, så du som frivillig er med der, hvor din interesse ligger:

Vil du planlægge aktiviteter?

 

Vil du skaffe penge til forskning?

 

Vil du hjælpe til med det praktiske eller måske med kommunikation?

Se meget mere om dine muligheder i det vedhæftede skrift.

 

Kontakt os for at høre mere om at være frivillig

 

Har du lyst til at høre mere om at lave frivilligt arbejde? Så vil vi meget gerne høre fra dig, og sammen finder vi den bedste plads til netop dit engagement i Scleroseforeningen.

Venlige hilsner

Scleroseforeningen i Randers

Kontakt os på mail: bodil.jord@mail.tele.dk eller tlf: 26278869

 

Vedhæftede filer
bliv_frivillig_i_randers_lokalafdeling_scleroseforeningen.pdf