Gå til hovedindhold

Lysfest i Roskilde den 3/11 2017

Den 3/11 blev der traditionens tro afholdt Lysfest i Roskilde og vi var som altid på plads ved Sparekassen Sjælland i Algade med vores store gule and, andedam og Amerikanske Lotteri.

Det blev igen en stor succes. Vejret var med os - det var mildt og dejligt og det betød mange besøgende i gaden. Vi fik udsolgt af vores lodder og alle præmierne blev vundet. De der vandt blev glade for deres præmier. Børnene var meget begejstret for deres præmier og de voksne var ikke uden begejstring for de flotte gevinster vi havde fået sponsoreret af de erhvervsdrivende i Roskilde og omegn. 

Den lille dam, som mange børn besøgte. De helt små børn tog en lille and i hver hånd og mente de var deres. Det var ikke altid let at få dem retur - men meget kan reddes med en ballon..

      

Vi havde besøg og hjælp af Torben Jørgensen, Socialdemokratiet - i disse kommunevalgs dage. Han var en stor hjælp med uddeling af marenskys, som vi havde fået lavet af Bakkegårdens Bageri, Køgevej. Torben fik også uddelt en masse balloner til børnene. Anne sidder her og er klar ved tombolaen sammen med en af vores mange frivillige som hjalp os denne aften. Vi blev beriget med hjælp fra ca 20 frivillige - som hjalp med opsætning og nedtagning af telt og ved salg af lodder og med at puste balloner op.

Det samlede overskud denne aften: kr. 7.359,00

Vi vil i bestyrelsen sige tak til alle vores frivillige og alle de flotte gevinster vi har fået af erhvervsdrivende i Roskilde og omegn.