Gå til hovedindhold

Ragnarock 26. marts 2017

Den 26. marts 2017 var der besøg på museum Ragnarock i Roskilde. Vi havde arrangeret en guidet tur, som Tobias stod for. Tobias er en ung mand med en kæmpe viden om rigtig mange ting indenfor musikkens verden - dens udvikling og tilblivelse. Om hvordan musikken er "opfundet" af unge mennesker, som en slags oprør med tiden og dens normer og holdninger. Han fortalte om bl.a. fans hysteri ved og omkring Beatles, fans der sendte breve til Gasolin og om hvordan lyd og effekter har ændret sig gennem tiderne. Der var blandt de fremmødte nogle små anedoter, som Tobias kun var glad for at høre. 

Der var mulighed for at skrige som fansene gjorde for Beatles og der var også mulighed for at lytte til musikken og producere lidt ved det store kassette bånd. Vi fik også muligheden for at synge karoke - men tror ikke der var den store tilslutning til det.. 
Der var også mulighed for at se den bil Gasolin brugte til at høre deres musik inden de ville udgive det. Det var originalen der stod i en aflåst garage - Betzy hedder hun..

Det var en helt igennem en fantastisk tur og Tobias gjorde den kun mere spændende.

Stedet er bestemt et besøg værd!