Nyt vedrørende indlæggelse
Er du henvist til Sclerosehospitalet, kan du i nyheden her, læse mere om bl.a. ventetid og om hvordan din sikkerhed håndteres, i forbindelse med dit kommende forløb.
Fra tirsdag d. 1. Feb kategoriseres Covid-19 ikke længere som en samfundskritisk sygdom, og de fleste restriktioner i samfundet ophører.
Fra 19. april 2022 skal besøgende på Sclerosehospitalerne ikke længere anvende mundbind og kravet om, at de skal kunne fremvise coronapas bortfalder ligeledes.
Fra 26. april 2022 er det ikke nødvendigt at få foretaget en PCR-test, inden du skal indlægges eller møde til hospitalsdag på hospitalet i Ry eller Haslev.
Fra 16. maj 2022 skal du huske sundhedskortet (det gule sygesikringsbevis), når du skal indlægges. Hospitalerne har netop fået opsat ankomstskannere, så du indlægges umiddelbart efter, at kortet registreres.

For dig der er henvist
Er du allerede henvist, vil du i de kommende måneder blive kontaktet af Visitationen, hvor det afgøres, hvad der er det rette og mulige tilbud til dig.
Ventetid
Covid-19 har desværre resulteret i flere ventende patienter og derfor er forventningen, at der fortsat vil være forlænget ventetid.