Rejsegilde på Sclerosehospitalet i Haslev
Torsdag den 25. juni 2020, kl. 12
For to år siden, i efteråret 2018, fik Sclerosehospitalet den vildeste gave, idet Knud Tang, tidligere ejer af Haslev Møbelsnedkeri, donerede 5 mio. kr. til en tilbygning. Gaven blev modtaget med stor taknemlighed og var genstand for den største aktivitet på Scleroseforeningens facebook-side. Rigtig mange patienter gav udtryk for at være rørte over, at 'en fremmed mand' var så generøs og tænkte på andre.
Gaven var til en meget tiltrængt udbygning på godt 180 kvm. af spisestuen, som dårligt havde plads nok til de indlagte patienter og slet ikke plads nok, når patienternes pårørende også skulle være der.
Næstved-firmaet Hansen & Andersen står for tilbygningen, arbejdet skrider frem efter tidsplanen og tilbygningen forventes at stå færdig i november 2020.
Se flere billeder fra dagen her
