Gå til hovedindhold

Sclerosehospitalerne opfordrer til test før indlæggelse - din sikkerhed er vigtig

16. november 2021
Kort fortalt

Som konsekvens af den generelle genåbning i samfundet og i takt med at flere bliver færdigvaccineret har Sclerosehospitalerne åbnet op for alle patientkategorier.

Er du henvist til Sclerosehospitalet, kan du i nyheden her, læse mere om bl.a. ventetid og om hvordan din sikkerhed håndteres, i forbindelse med dit kommende forløb.

Sclerosehospitalerne opfordrer til at alle er testede umiddelbart før indlæggelsen

For dig der er henvist

Er du allerede henvist, vil du i de kommende måneder blive kontaktet af Visitationen, hvor det afgøres, hvad der er det rette og mulige tilbud til dig.

Ventetid
Covid-19 har desværre resulteret i flere ventende patienter og derfor er forventningen, at der trods den yderligere genåbning fortsat vil være forlænget ventetid.

Din sikkerhed er vigtig
Alle restriktioner på hospitalerne vedrørende Corona er ophævet pr. 20. september 2021. Vi opfordrer dog fortsat til hyppig håndhygiejne og at holde afstand, når det er muligt.

Er du ikke fuldt færdigvaccineret /været testet positiv for covid-19 indenfor de sidste 12 måneder, skal du kunne fremvise en negativ coronatest på indlæggelsesdagen. Ligeledes er det vigtigt, at du ikke møder op til indlæggelse, hvis du har symptomer på corona, dette gælder uanset om du er vaccineret eller ej.

Grundet det øgede smittetryk i efteråret opfordrer Sclerosehospitalerne at alle er testede umiddelbart før indlæggelsen. Dette gælder også færdigvaccinerede. 

 

Besøgende
Der er krav om gyldigt coronapas (færdigvaccination eller frisk corona-test) ved besøg på Sclerosehospitalet. 

 

 

Der er ingen kommentar endnu