Sundhedsministeren havde 11 mio med til Sclerosehospitalerne
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) og formand for Sundhedsudvalget Lise Lott Blixt (DF) besøgte i går Sclerosehospitalet i Haslev i anledning af, at Sundhedsministeriet offentligjorde den nye MS Helhedsplan.
De havde gode nyheder med, idet Sclerosehospitalerne med MS helhedsplanen har fået 11 Mio kr. til en styrket indsats i 2020, hvor den nuværende ekstra bevilling til nedbringelse af ventelisterne (via satspuljemidlerne) ophører.
Med MS helhedsplanen afsættes der i alt 38,7 mio. kroner til scleroseområdet i Danmark. MS helhedsplanen også kaldet "Et godt liv med Sclerose”omfatter fire indsatsområder, der handler om 1) Et helhedsorienteret sygdomsforløb 2) En forbedret indsats nær den enkelte 3) Tryghed og omsorg for hele familien i sygdomsforløbet 4) Ensartet kvalitet i behandling – nu og i fremtiden.
