Gå til hovedindhold

Udskydelse af planlagte indlæggelser

20. marts 2020
Kort fortalt

Sclerosehospitalerne har desværre måttet udskyde planlagte indlæggelser d. 16.3. pga. corona.

Som en kompensation for den udskudte indlæggelse, bliver alle patienter, der skulle have været indlagt d. 16.3, kontaktet af deres kontaktperson med tilbud om rådgivning pr. telefon ift. aktuelle behov og, hvis der er behov for bistand fra en anden fagperson fra Sclerosehospitalet, bliver denne kontakt sat i værk.

Positive og forstående tilbagemeldinger

Kontaktpersonerne har generelt fået meget positive tilbagemeldinger.  De kontaktede patienter har været glade for opringningen og de har fået relevant rådgivning om lige deres udfordring. Fx om energi management eller træningsprogrammer, som de kan gå i gang med, inden de senere kan indlægges.

Desuden kan de blive rådgivet om relevante andre muligheder i sundhedsvæsenet lige nu. Nogle patienter har haft pårørende med på medhør, hvilket også har været oplevet relevant og positivt.

Medarbejderne oplever denne opgave som yderst relevant og meningsfuld i en tid, hvor vi ikke kan have den fysiske kontakt.

Vi glæder os dog alle til at kunne rehabilitere på almindelig vis igen.

Der er ingen kommentar endnu