Nu forstår jeg (bedre) min kone

”Hun har ikke ret meget energi til hverdagen. Det er et usynligt handicap, så det har været meget svært for mig helt at forstå, hvad der sker, ” fortæller Mads.

Tæt ved Glumsø på Sjælland bor Mads Klinke sammen med sin kone og deres to fælles børn. For knap et år siden fik hun konstateret sclerose, og det første attak ramte førligheden. Hun kom hurtigt på benene igen ved hjælp af medicin og intensiv genoptræning, men der blev efterladt en række usynlige spor af sygdommen. 

”Hun har ikke ret meget energi til hverdagen. Det er et usynligt handicap, så det har været meget svært for mig helt at forstå, hvad der sker, ” fortæller Mads.

Hans kone fik tilbudt et to ugers temaforløb om energi på Sclerosehospitalet i Haslev, hvor fjorten dage gik med at lære at tackle trætheden. Efter indlæggelsen blev de begge inviteret til opfølgningsdag, og om eftermiddagen fik Mads og de andre pårørende undervisning af neuropsykologen – uden at deres ægtefæller var til stede.

”Det var rigtigt godt. Jeg fik mange informationer, som jeg ikke har vidst, hvor jeg ellers kunne finde. Min kone er også glad for, at jeg har fået mere at vide, for så er hun ikke den eneste, der ved, hvorfor hun bliver træt eller ikke kan overskue mange ting på én gang, ” fortæller han.

Undervisningen kredsede om blandt andet strukturering og planlægning.

”Jeg har fået mere indsigt i sygdommen, så jeg ved bedre, hvordan jeg kan hjælpe hende. Jeg har lært, at det er en god ide at skematisere, hvem der gør hvad. Hun tømmer opvaskemaskinen og hænger vasketøj op, og så er det min opgave at fylde maskinerne med opvask og tøj. Hun kan nemt miste overblikket, hvis det ikke er sat i system. Det er god viden, for det er ikke altid, hun selv kan pege på, hvad der går galt og hvorfor,” fortæller han.

Der blev også talt om værdier, fordi nogle ting kan blive mindre vigtige, når energi-depoterne altid er halvtomme. 

”Hverdagsværdier kan let gå fra karriere til familieliv. Man bliver nødt til at prioritere den begrænsede mængde energi, så der er noget tilbage til det vigtigste. Vi skal hjælpe hinanden med at lave de prioriteringer, for der er masser af ting, som hun virkelig gerne vil, men som ikke er realistiske, når hun også gerne vil lege med ungerne. Jeg havde ikke tænkt på det sådan før, så jeg mener i den grad, at undervisningen har givet mig en større forståelse for nogle af de ting, min kone skal forholde sig til hver dag.”