Studerende, praktikanter og elever
Kunne du tænke dig at arbejde på et sclerosehospital i forbindelse med dit uddannelsesforløb? På Sclerosehospitalerne modtager vi studerende fra flere faggrupper, herunder fysioterapeuter, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter.
-
Fysioterapeutstuderende
Sclerosehospitalerne har aftale med fysioterapeutuddannelserne i Næstved, Roskilde og Århus. Desuden tilbydes ad hoc vejledning på bachelorprojekter.
I forhold til indholdet af den kliniske undervisning henvises til fysioterapeutskolernes hjemmesider.
Fysioterapeutuddannelsen i Næstved og Roskilde
Fysioterapeutuddannelsen i ÅrhusVi er meget glade for at modtage studerende både for at medvirke til nye fysioterapeuters uddannelse, og for at få det friske pust ind i fysioterapiafdelingerne. Under praktikken opnår du som studerende erfaringer med patientbehandling og rehabilitering, men bidrager samtidig positivt til den monofaglige udvikling med din helt opdaterede og nyeste viden om faget på grundniveau.
Du vil under hele praktikforløbet være tilknyttet en klinisk underviser, som sammen med dig tilrettelægger din praktik under hensyn til de personlige ønsker og behov, du har.
Som fysioterapeutstuderende vil du i samarbejde med din kliniske underviser undersøge og behandle patienter både individuelt og på hold. Du vil desuden få relevant træning i skriftlig dokumentation.
Du vil få indblik i tværfaglig neurorehabilitering til mennesker med sclerose, og du vil få et særligt kendskab til, hvordan fysioterapeutens rolle er i den tværfaglige rehabilitering. Desuden vil du få indblik i de mange forskellige konsekvenser, sygdommen kan have for den enkelte patient.
Som færdiguddannet fysioterapeut kan du møde patienter med sclerose både i kommunalt og privat regi, ligesom mennesker med sclerose kan blive indlagt på sygehus af andre årsager end sclerosen. Derfor vil den viden, du får som studerende på Sclerosehospitalerne, kunne komme dig til gode i mange forskellige sammenhænge som færdiguddannet fysioterapeut.
-
Ergoterapeutstuderende
Sclerosehospitalerne har aftale med professionshøjskolen Metropol i København og ergoterapeutuddannelsen i Holstebro. Desuden tilbydes ad hoc vejledning på bachelorprojekter.
I forhold til indholdet af den kliniske undervisning henvises til ergoterapeutskolernes hjemmesider.
Ergoterapeutuddannelsen i HolstebroVi er meget glade for at modtage studerende både for at medvirke til nye ergoterapeuters uddannelse og for at få et friskt pust ind i ergoterapien. Under praktikken opnår du som studerende erfaringer med patientbehandling og rehabilitering, men bidrager samtidig positivt til den monofaglige udvikling med din helt opdaterede og nyeste viden om faget på grundniveau.
Du vil under hele praktiktiden være tilknyttet en klinisk underviser, som sammen med dig tilrettelægger din praktik i henhold til modulbeskrivelsen, og de personlige ønsker og behov du har.
Som ergoterapeutstuderende vil du i samarbejde med din kliniske underviser undersøge og behandle patienter både individuelt og på hold i henhold til den aktuelle modulbeskrivelse. Du vil få relevant træning i skriftlig dokumentation i henhold til kravene for det enkelte modul.
Du vil få indblik i tværfaglig neurorehabilitering til mennesker med sclerose, og du vil få et særligt kendskab til ergoterapeuternes rolle i den tværfaglige rehabilitering. Desuden vil du få indblik i de mange forskellige udfordringer, sygdommen kan have for den enkelte patient.
Som færdiguddannet ergoterapeut kan du møde patienter med sclerose både i kommunalt og privat regi, ligesom mennesker med sclerose kan blive indlagt på sygehus af andre årsager end sclerosen. Derfor vil den viden, du får som studerende på Sclerosehospitalerne, kunne komme dig til gode i mange forskellige sammenhænge som færdiguddannet ergoterapeut.
-
Sygeplejestuderende
Sclerosehospitalerne modtager i øjeblikket ikke sygeplejestuderende i praktikforløb.
-
Social og sundhedsassistent elever
Sclerosehospitalet i Haslev har aftale med SoSu Sjælland om at modtage elever.
I forhold til indholdet af den kliniske undervisning henvises til Danske SoSu-skolers hjemmeside.
https://sosu.dk/uddannelser/social-og-sundhedsassistent/
Vi er meget glade for at modtage social- og sundhedsassistenter, både for at medvirke til nye social- og sundhedsassistenters uddannelse og for at få det friske pust ind i plejeafdelingen. Under praktikken opnår du som elev erfaringer med pleje, behandling og rehabiliterende sygepleje til kroniske patienter med sclerose, Du bidrager samtidig positivt til den monofaglige udvikling med din helt opdaterede og nyeste viden om faget på grundniveau.
Under hele praktikken vil du være tilknyttet en klinisk vejleder, som sammen med dig tilrettelægger din praktik i henhold til målene og de personlige behov, du har.
Du vil få relevant træning i skriftlig dokumentation i henhold til kravene for de enkelte mål.
Du vil få indblik i tværfaglig neurorehabilitering til mennesker med sclerose, og du vil få et særligt kendskab til, hvordan social- og sundhedsassistentens rolle er i den tværfaglige rehabilitering. Desuden vil du få indblik i de mange forskellige konsekvenser, sygdommen kan have for den enkelte patient. Som færdiguddannet social- og sundhedsassistent kan du møde patienter med sclerose både i kommunalt og privat regi, ligesom mennesker med sclerose kan blive indlagt på sygehus af andre årsager end sclerosen. Derfor vil den viden, du får som elev på Sclerosehospitalerne, kunne komme dig til gode i mange forskellige sammenhænge som færdiguddannet social- og sundhedsassistent.