Når vi kommer til dig
Et hjemmebesøg er et tilbud til dig, som del af et forløb, hvor du ikke indlægges på hospitalet.
Et hjemmebesøg fra udgående funktion, tilbydes til dig der ikke skal indlægges på Sclerosehospitalet. Hjemmebesøget er en del af et forløb, som kan strække sig over en periode på op til 3 måneder.
I udgående funktion kommer behandleren hjem til dig, og relevante samarbejdspartnere kan deltage. Besøget kan indeholde fx undersøgelse, udredning, samtale og/eller instruktion afhængigt af dine rehabiliteringsmål og personlige behov.

Et hjemmebesøg kan være det mest relevante tilbud til dig der:
- er udfordret på at forlade dit hjem.
- har brug for at der på hjemmebesøget, foruden dine pårørende, også deltager andre relevante kontakter fx fra dit netværk eller din kommune
- hvor afdækning af rehabiliteringsbehovene med fordel kan ske i de hjemlige omgivelser.
Udover hjemmebesøget, består dit forløb af en række forudgående og opfølgende rehabiliteringsindsatser.
Samarbejde med vigtige aktører
Som en del af forløbet, og kun med dit samtykke, etableres et samarbejde med fx dine pårørende, kommunen, den privatpraktiserende fysioterapeut eller din læge, så du får mest muligt udbytte af din rehabilitering.
Om dette er det rette tilbud for dig, afgøres i et samarbejde mellem dig, og Sclerosehospitalernes visitation