Få indblik i sommereventen Rap om Kap
Kort fortalt
Rap om Kap er Scleroseforeningens festlige og familievenlige sommerevent

Rap om Kap: Det familievenlige velgørenhedsevent, der bringer smilet frem
Til Rap om Kap sættes søde små ænder med røde kasketter i søer, åer og havnebassiner rundt omkring i Danmark, og et andekapløb til fordel for kampen mod sclerose går i gang
Rap om Kap er for alle! Unge, gamle, store, små, tynde og tykke – alle er velkomne, og alle kan være med. Så tag venner og familie under armen, mød op ved den nærmeste af Scleroseforeningens lokalafdelinger og oplev en dag med smil, hygge og en masse ænder.
Sådan foregår Rap om Kap
- I ugerne op til andekapløbet sælges lodsedler – ”andelsbeviser”- hver lodseddel svarer til en af ænderne
- På dagen for kapløbet bliver ænderne sat i vandet. Nu kan I kun håbe på, at det er jeres and eller ænder, der er en af de første til at nå målet, der er sat op i den anden ende af vandet.
Den and der først kommer i mål, er vinderen af kapløbet. De personer der har et ”anddelsbevis” med samme nummer som den vindende and, er de heldige vindere af flotte præmier.