Gå til hovedindhold

Scleroseindsamlingen

Kort fortalt

Søndag den 8. september 2019 afholdte vi Scleroseforeningens første landsdækkende indsamling Scleroseindsamlingen, hvor hele 5,7 millioner kroner blev samlet ind til forskning i sclerose. 

 

Med Scleroseindsamlingen samler vi ind for at kunne give mennesker med sclerose et bedre liv og bedre vilkår gennem støtte til forskning i sclerose.

Scleroseindsamlingen gennem årene

I 2016 og 2017 afholdte vi indsamlingen sammen med Gigtforeningen, hvor vi gik på gaden og samlede ind til forskning i både gigt og sclerose. I 2018 gik vi solo og afholdte Scleroseindsamlingen selv i tre af landets regioner med stor succes. I 2019 gjorde vi det igen - denne gang gik vi landsdækkende og samlede ind i alle fem regioner med et flot indsamlingsresultat på 5,7 millioner. 

Scleroseindsamlingen har gennem årene vist sig at være en unik chance for, at vi sammen med en masse medlemmer og frivillige indsamlere kan samle mange penge ind til fordel for mennesker med sclerose og den vigtige forskning i sygdommen. Og der skal lyde et kæmpe tak fra os i Scleroseforeningen til alle jer, der har været en del af indsamlingen de sidste år - uden jer ville indsamlingen simpelthen ikke kunnet lade sig gøre.  

Vi gør det igen i 2020

Vi fortsætter succesen og afholder Scleroseindsamlingen igen søndag den 13. september 2020. Ligesom ved de tidligere års indsamlinger kan du i 2020 være med som indsamler eller som indsamlingsleder. 

Som indsamler går du fra dør til dør på en rute i et område, du selv ønsker. Du modtager din indsamlingsbøtte og andet indsamlingsmateriale med posten, så du ikke skal tænke på at skulle ud og hente bøtten. Når du har gået din rute, afleverer du din indsamlingsbøtte med penge til en lokal indsamlingsleder, som tæller dine indsamlede penge op og giver sig et stort tak eller high-five med videre. 

Som indsamlingsleder er du primært ansvarlig for at skaffe indsamlere i dit lokalområde op til indsamlingen. På indsamlingsdagen er du 'vært' på indsamlingsstedet og er med til at give dine indsamlere en varm og festlig modtagelse, når de løbende kommer retur fra deres indsamlingsruter. Du er samtidig ansvarlig for at optælle det indsamlede beløb fra hver indsamler, udfylde et diplom og til sidst sørge for, at pengene fra indsamlingsbøtterne bliver leveret til Scleroseforeningens sekretariat.    

Vi åbner op for, at du kan melde dig som indsamler eller indsamlingsleder, når vi kommer nærmere den 13. september 2020. 

Tusind tak til alle jer, der har hjulpet

Vi er altid enormt taknemmelige for det stykke arbejde, som alle frivillige gør i forbindelse med vores indsamlinger. Vi vil derfor gerne sige mange tak til alle de seje frivillige, der var indsamler eller indsamlingsleder i forbindelse med indsamlingerne i 2016, 2017, 2018 og 2019 - jeres hjælp gjorde, at indsamlingerne har kunnet lykkes. Af hjertet tak!

Se fine billeder, og læs små historier fra Scleroseindsamlingen 2019 på side 26-29 i vores medlemsblad lige her: 
https://issuu.com/scleroseforeningen/docs/lev_med_sclerose_oktober2019