Gå til hovedindhold

Sundhedsfaglig og metodestærk studentermedhjælper

Kort fortalt

Scleroseforeningens afdeling for Forskning og Udvikling søger en studentermedhjælper til opgaver relateret til forskning, dokumentation, sundhedspolitik og udvikling af medlemstilbud.

job

Dine arbejdsopgaver

Du vil blive ansat i Scleroseforeningens afdeling for Forskning og Udvikling. Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt og kan for eksempel inkludere diverse opgaver i forbindelse med forsknings- og analyseprojekter, herunder litteratursøgning, udarbejdelse af spørgeskemaer, transskribering, databehandling mm., planlægning og koordinering af møder og medlemstilbud, formidling af sundhedsfaglig viden og opdatering af tekster til hjemmeside, samt diverse opgaver af mere praktisk karakter.

Hvem er du?

Du er studerende på en sundhedsfaglig uddannelse, f.eks. Folkesundhedsvidenskab, den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse eller en anden relevant uddannelse, hvor du har særlig interesse for sundhedsområdet, samt har kvalitative såvel som kvantitative kompetencer med fra din uddannelse. Vi forestiller os, at du er i den sidste del af din bacheloruddannelse eller i starten af kandidaten. Du er god til at arbejde selvstændigt og til at håndtere mange forskellige arbejdsopgaver.

Som studentermedhjælper i Forskning og Udvikling bliver du en del af en velfungerende arbejdsplads med højt til loftet og gode kollegaer.

Ansættelsesforhold

Arbejdstid er 15 timer/uge, som kan tilrettelægges fleksibelt. Opstart snarest muligt.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er 16. maj 2022. Ansøgningen sendes til job@scleroseforeningen.dk mrk. ´Studentermedhjælper Forskning og Udvikling´.

Samtaler afholdes i uge 20 og 21

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Marie Lynning mly@scleroseforeningen.dk eller afdelingschef Lasse Skovgaard lsk@scleroseforeningen.dk

Hvem er vi?

Scleroseforeningen er en patientforening med sekretariat i Valby. I Afdeling for Forskning og Udvikling arbejder vi for at forbedre forholdene for mennesker med Multipel Sclerose (MS) gennem indsamling og generering af viden, politisk arbejde og udvikling af tilbud til mennesker med sclerose og deres pårørende.

OM SCLEROSEFORENINGEN SOM ARBEJDSPLADS

Scleroseforeningens sekretariat holder til i nye lokaler i det centrale Valby. Vi har over 50.000 medlemmer og er næsten 100 medarbejdere, som brænder for forskning, patientstøtte, oplysning, driften af to hospitaler og en ferieby. Tonen er uformel, du får selvstændighed og stor fleksibilitet i dit arbejde, fordi din trivsel er vigtig for os. Samtidig har vi både fagligheden og hjertet med i sagen – og derfor tager vi det personligt, når vi arbejder for en verden uden sclerose og for at forbedre vilkårene for mennesker med sclerose. Vi arbejder for at sikre alle lige muligheder og opfordrer derfor også personer med nedsat funktionsevne og personer med anden etnisk baggrund til at søge stillinger i foreningen. www.scleroseforeningen.dk