Gå til hovedindhold

Udvikling af en adeno-vektor baseret model til undersøgelse af vævs-residente memory CD8+ T celler i CNS

Kort fortalt

Celler, der er i stand til at huske antigener, den tidligere har mødt, kaldes Hukommelsesceller. Man er for nyligt blevet bekendt med en underpopulation af hukommelsesceler, som kaldes vævs-residente hukommelses T celler (Trm). Dette forskningsprojekt beskæftiger sig med disse væs-residente hukommelses celler.

Emneområde: Sygdomsmekanismer

Forskningsassistent Amalie S. Schøller fortæller om projektet.

Amalie S. Schøller
Fondsmodtagermøde 2018.

Efter 1 år opdaterer Amalie os på, hvad der er sket siden sidst

Amalie

Formål

Vævs-residente hukommelses CD8+ T celler (Trm’s) befinder sig steder, hvor der tidligere har været infektion. Mange steder i kroppen er Trm’s fordelagtige, da de egenskaber, de har, gør dem i stand til hurtigt at reagere og bekæmpe infektioner. Når det gælder MS, anses T celler for at spille en væsentlig rolle i den opståede celleskade. Derfor, når det gælder hjernen, og særligt i kombination med autoreaktive T celler, som det er tilfældet hos personer med MS, er situationen omkring Trm’s en anden, og en population af Trm’s i hjernen kan potentielt være meget problematisk. Viden om, hvordan Trm’s dannes og opretholdes i hjernen, såvel som viden omkring reguleringen af Trm’s, spiller derfor en vigtig rolle for forståelsen af sygdommen. Formålet med dette forskningsprojekt har derfor været at udvikle en dyre-model til at undersøge Trm’s i hjernen. Denne model har, indtil videre, givet os et indblik i nogle af de forudsætninger, der er for dannelsen af Trm’s. Derudover har vi fået større viden omkring de funktionelle egenskaber, som Trm’s besidder, og et indblik i, hvordan en population af Trm’s er opretholdes i hjernen over længere tid. Ved fortsat at benytte denne model er vores mål at tilegne os yderligere viden omkring Trm’s i hjernen; en viden, der potentielt kan bidrage til forståelsen af de faktorer, der har indflydelse på udviklingen af sclerose, samt bidrage med vigtig viden for en optimering af behandlingsmulighederne.

Mød forskeren 

Amalie S. Schøller, Biolog med speciale i Cellebiologi og Fysiologi

Amalie S. Schøller, Biolog med speciale i Cellebiologi og Fysiologi

Hvad driver dig personligt i dit arbejde med MS-forskning?

Jeg blev tidligt bekendt med autoimmune sygdomme, og immunologien bag har interesseret mig lige siden. Autoimmune sygdomme, såsom sclerose, understreger vigtigheden af, at de funktioner, som immunforsvaret varetager, fungerer. For mig har det stor betydning, at den forskning, vi laver, kan bidrage til forståelsen af disse vigtige immunologiske processer. Derudover er det en stor motivationsfaktor, at den viden vores forskning bidrager med, potentielt kan have betydning for behandlingen af bl.a. personer med sclerose.

Amalie S. Schøller

Biolog med speciale i Cellebiologi og Fysiologi

Hvilken betydning har det for din forskning at projektet har modtaget midler fra Scleroseforeningen?

Etableringen af en dyremodel til at undersøge vævs-residente hukommelses celler i hjernen havde ikke været mulig uden den finansielle støtte, som vi har modtaget fra Scleroseforeningen. Derudover er det en kæmpe motivationsfaktor, at en forening som Scleroseforeningen anerkender vigtigheden af og ser de fremtidige perspektiver i den forskning, vi laver.

Amalie S. Schøller

Biolog med speciale i Cellebiologi og Fysiologi

Kort rapport

Links til publikationer

Schøller A, M Fonnes, L Nazerai, J P Christensen, A R Thomsen. 2019. Local antigen encounter is essential for establishing persistent CD8+ T-cell memory in the CNS. Frontiers in Immunology.