Formål

Multipel sclerose er en sygdom, som påvirker mænd og kvinder forskelligt. Kønsspecifikke hormoner har vist sig at have indflydelse på sygdomsforløbet, men de specifikke mekanismer er endnu ikke kortlagt. Vores forskning undersøger, hvordan disse kønshormoner påvirker funktionen af en bestemt type immuncelle, FoxA1+ regulatorisk T celler, som vi tidligere har vist at spille en central rolle i regulering af immunsystemet i forbindelse med MS. Vi håber, at en bedre forståelse af kønsspecifikke mekanismer, på sigt kan bidrage til udvikling af nye behandlingsmetoder til MS.

Mød forskeren: Jon Lundstrøm, MSc Molekylær Biomedicin

Beskriv hvad der driver dig personligt i dit arbejde med MS-forskning:

Min egen oplevelse, af hvordan MS påvirker både patienter og pårørende, er en drivende faktor for mig. Jeg er motiveret af udsigten til at kunne bidrage til den overordnede forståelse af sygdomsmekanismerne bag MS, hvilket på sigt kan hjælpe med at forbedre diagnosticering- og behandlingsmetoder. 

Hvilken betydning har det for din forskning at projektet har modtaget midler fra Scleroseforeningen?

Vi er stolte over anerkendelsen af vigtigheden af vores forskning, som medfølger den økonomiske støtte, vi har modtaget af Scleroseforeningen. Midlerne går til at dække udgifter i forbindelse med projektet, og er derfor direkte ensbetydende med, at vi kan fortsætte vores forskning omkring sygdomsmekanismer i MS. 

Om projektet

Støtte modtaget fra Scleroseforeningen

2018: 150 000 kr.

2019: 235 000 kr.

Projektperiode

2018 – 2021

Projektets nøgleord

  • Miljøfaktorer
  • Immunologi
  • Dyremodeller af MS
  • Neuropatologi
  • Genetik