Undersøgelse af sammenhængen mellem inflammationsmarkører i rygmarvsvæsken og multipel sklerose associerede gener HLA-DRB1 og IL2RA

Formål

Mit forskningsprojekt fokuserer på inflammation omkring hjerne og rygmarv, og hvordan den påvirkes af gener associeret med øget risiko for multipel sklerose.

Multipel sklerose er en sygdom medieret af immunsystemets inflammatoriske processer, der medfører alvorlige skader på væv i hjerne og rygmarv. Rygmarvsvæsken cirkulerer rundt om hjerne og rygmarv og befinder sig dermed i tæt kontakt med de inflammatoriske processer i hjerne og rygmarv ved multipel sklerose. Undersøgelse af rygmarvsvæsken kan belyse inflammatoriske processer i hjernen og rygmarven.

Multipel sklerose udløses af miljø- og livsstilsfaktorer hos individer med en kompleks genetisk risikoprofil. Varianter i generne HLA-DRB1 og IL2RA er begge associeret med risikoen for multiple sklerose. Varianten HLA-DRB1*1501 er den faktor, der selvstændigt giver størst risiko for udvikling af multipel sklerose. Studier af effekten af varianter i risikogenerne for multipel sklerose har primært fokuseret på deres rolle før debut, hvorimod deres betydning efter sygdomsdebut og på de inflammatoriske processer i hjerne og rygmarv endnu ikke er tilstrækkeligt belyst.

Det er vores hypotese, at inflammationsmarkører i rygmarvsvæsken er øgede hos ubehandlede patienter med attakvis multipel sklerose, og at niveauet af inflammationsmarkører i rygmarvsvæsken er associeret med risikogenerne HLA-DRB1 og IL2RA.

Vi vil undersøge prøver af rygmarvsvæske fra ubehandlede og behandlede patienter med multipel sklerose, samt kontroller uden sygdom i hjerne og rygmarv og patienter med en anden sygdom i hjerne og rygmarv. Rygmarvsvæskeprøverne vil blive undersøgt for kendte markører for inflammation, sygdomsaktivitet og nedbrydning af væv i hjernen. Analyserne af rygmarvsvæsken vil blive sammenholdt med variationerne af HLA-DRB1 og IL2RA genet hos forsøgspersonen.

Projektet vil øge vores viden både i forhold inflammationsmarkører associeret med multipel sklerose, og hvorvidt genetiske varianter, der øger risikoen for multipel sklerose, påvirker inflammationen omkring hjerne og rygmarv. Denne viden er vigtig for en bedre forståelse af immunsystemet ved multipel sklerose, og kan endvidere skabe en bedre forståelse af, om genetiske varianter hos en patient med multipel sklerose kan have indflydelse på behandlingseffekten i sygdomsforløbet.

Mød forskeren: Sophie Buhelt, Læge

Beskriv hvad der driver dig personligt i dit arbejde med MS-forskning:

Jeg har forsket i multipel sklerose siden 2012, og skrevet både bachelor- og kandidatopgave inden for sygdommen i forbindelse med medicinstudiet. Efter afsluttet studium fortsatte jeg i en ph.d. med fokus på betydningen af varianter i IL2RA genet for multipel sklerose. Det er planen, at min ph.d. indleveres ved udgangen af 2020. Ovennævnte projekt, som Scleroseforeningen støtter med fondsmidler, er en udvidelse af den forskning jeg igangsatte under mit ph.d.-projekt.

Det, der driver min forskning kan overordnet inddeles i to kategorier. Den første kategori er den ”videnskabelige”, hvor jeg er optaget af, hvordan vores eget immunsystem, der er til for at ”beskytte”, i stedet går til angreb på kroppen selv. Forståelsen af denne proces er fortsat relativt uafklaret men det står dog klart, at variationer i vores gener spiller ind på udviklingen af multipel sklerose. Min forskning vil kunne bidrage til viden om betydningen af disse variationer i vores gener, både i forhold til udviklingen af multipel sklerose og deres betydning efter debut af multipel sklerose.

Den anden kategori er den ”kliniske”. I klinikken er multipel sklerose udfordrende, fordi sygdommens ”udtryk” og dermed også behandlingsforløbet er forskelligt, hvor jeg med min forskning i variationer i vores gener kan være med til at forstå denne forskelligartethed i multipel sklerose bedre, samt agere på den eksempelvis i forhold til valg af behandling. 

Hvilken betydning har det for din forskning at projektet har modtaget midler fra Scleroseforeningen?

Støtten fra Scleroseforeningen gør det muligt at fortsætte med den forskning jeg igangsatte under mit ph.d.-projekt. Midlerne vil blive brugt til 3 måneders løn i 2021 efter at jeg har indleveret min ph.d.-afhandling.