Anja brænder for at hjælpe andre
Anja Ritter Nielsen er frivillig i lokalafdelingen i Mors. Hun er formand, og så er hun særligt dedikeret til events og indsamling, hvor hun står i spidsen for You Go Girl og Scleroseindsamlingen.

Frivillig i mere end 10 år
Anja har selv sclerose og har været frivillig i over 10 år.
Aktiv i de lokale events
For Anja handler frivillighed om at kunne hjælpe andre. Det er enormt vigtigt for hende og familien at være åbne omkring sygdommen og tage aktiv del i de lokale events. Det er da også hele familien, der er med både til Scleroseindsamlingen og You Go Girl.
Det betyder utroligt meget for os, at vi kan hjælpe andre, som står i den her situation. Og det giver mig enormt stor glæde at være en del af de her forskellige events.
Anja Ritter Nielsen
Frivillig til events og indsamling
Events samler mennesker og skaffer penge
Events kan noget – de samler mennesker og de skaffer penge til forskning. Til You Go Girl samlede Anja 150 mennesker, der var ude at gå på Mors, og det blev til intet mindre end 10.000 kr. Noget der gjorde hende både stolt og meget beæret.