Det tilbyder socialrådgiveren dig
Scleroseforeningen tilbyder professionel og personlig socialrådgivning til medlemmer, som har spørgsmål omkring kommunale hjælpemuligheder, som mennesker med sclerose kan få brug for. Ring 3646 3646 og få at vide, hvornår du kan tale med socialrådgiveren nær dig.
Eller skriv til info@scleroseforeningen.dk, så kontakter den lokale socialrådgiver dig. Rådgivningen foregår i første omgang via telefon elle på e-mail.
Vi giver gode råd
om fx: Sclerose og uddannelse, sclerose og involvering af arbejdsgiver, hjælp på arbejdspladsen, sygedagpenge, fleksjob, hjælpemidler, praktisk og personlig hjælp.
Vi har stor viden om de forskellige kommuners administration og praksis.
HUSK at:
- Du altid skal tage udgangspunkt i din helt konkrete hverdag med sclerose - allerhelst med konkrete eksempler til kommunen.
- Du kan tjekke kommunens svarfrister på deres hjemmeside.
- Du altid kan bede om aktindsigt i de oplysninger kommunen har om dig.
- Du altid kan klage over en afgørelse.
- Du altid skal bede om at få en afgørelse skriftlig
- Der er 4 ugers frist til at klage i. De 4 uger tæller fra den dato hvor afgørelsen er modtaget i enten E-boks eller med almindelig brev.
- Du altid kan sende en kort klage indenfor de 4 uger. Derefter kan du lave en grundig klage bagefter.
Handler din henvendelse om, at du har modtaget papirer eller afgørelse fra kommunen, så hav dem gerne klar, når du skal tale med socialrådgiveren.
Nadia Buchard
Leder af rådgivning i Scleroseforeningen