Gå til hovedindhold

Økonomien bag aktiviteter

Kort fortalt

De fleste aktiviteter koster noget at lave. Arbejdsgruppens økonomiske råderum til aktiviteter afgøres af lokalafdelingens økonomi, og hvad bestyrelsen beslutter at bruge på aktiviteter. Bestyrelsen og arbejdsgruppen for medlemsaktiviteter samarbejder herom, men det er bestyrelsen, der træffer den endelige beslutning.

    Midler, støtte og puljer

  • Brug af midler til lokale aktiviteter

    Udgifterne til den enkelte aktivitet bliver typisk dækket af deltagerbetaling og af et tilskud fra lokalafdelingen. Begge beløb skal have et fornuftigt leje. Det er vigtigt, at den del af udgiften, som lokalafdelingen dækker, har et rimeligt niveau, da vi som forening har et ansvar for at anvende pengene på en forsvarlig måde i forhold til foreningens formål. Lokalafdelingsudvalget har lavet en vejledning til brug af midler.

    > Vejledning: Brug af midler

  • §18 midler fra kommunen

    Kommunerne giver økonomisk støtte til frivilligt socialt arbejde efter Servicelovens §18. Fokusområderne er forskellige fra kommune til kommune, men er I ude i god tid, og planlægger I aktiviteter, der passer til det, kommunen giver støtte til, så kan I i samarbejde med bestyrelsen ansøge om §18. Viden om ansøgningen finder I på kommunens hjemmeside og hos kommunens frivilligkonsulent. I Scleroseforeningen har vi også lavet en guide med gode råd og erfaringer om at søge §18. 

    > Guide til at søge om §18

  • Aktivitetspuljen

    Hvis en lokalafdeling ønsker at lave en særlig aktivitet for medlemmerne, men ikke selv har midler til aktiviteten, har Lokalafdelingsudvalget en Aktivitetspulje, som lokalafdelingen kan søge. Beløb under 5.000 kr. behandles rent administrativt, og der kan forventes svar inden for få arbejdsdage. Beløb over 5.000 kr. skal vendes med udvalgets formand og giver en lidt længere svartid. Ønsker I at søge puljen, skal I kontakte jeres organisationskonsulent.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til økonomien bag aktiviteter, kan du kontakte en af vores organisationskonsulenter.

Se også