UngeCamp 2023 i uge 27
Scleroseforeningen inviterer teenagere mellem 15 og 17 år til UngeCamp i Dronningens Ferieby. Det bliver fem dage med unge aktiviteter og med fokus på at vokse op i en familie med sclerose og de udfordringer, der kan følge heraf.

Vi skal ud i naturen, indtage skov og strand, lave mad over bål. Og mon ikke også der skal bades?
Der arrangeres desuden mindre grupper, hvor der er mulighed for at møde andre unge i samme situation, og vi vil sammen snakke om de udfordringer man kan opleve.
Det er vigtigt, at du selv har et ønske om at deltage og er indstillet på at være aktiv under hele opholdet.
Hvornår:
Uge 27 fra mandag den 3. juli til fredag den 7. juli 2023
Antal og alder:
30 unge mellem 15 og 17 år.
Overnatning:
Du skal bo i Feriebyen sammen med de andre unge og voksne. Se hvor du skal bo her.
Mad:
Mad og drikke er inkluderet i opholdet.
Krav:
Det er et kriterium, at en af dine forældre har sclerose og har et husstands medlemskab i Scleroseforeningen. Du skal være klar på fastlagte aktiviteter hver dag og kunne indgå i et fællesskab med 29 andre unge på din egen alder.
Transport:
Der kører bus fra Valby med opsamling i Ringsted og vi sejler over til Ebeltoft.
Der kører bus fra Fredericia med opsamling i Horsens og Aarhus. Steder og tidspunkter kommer senere.
Pris:
Hempel Fonden sponsorerer opholdet for dig. Lommepenge er for egen regning.
Tilmelding
Frist søndag den 21. maj 2023. Vi modtager ikke flere ansøgninger.